Kvinderne nærmer sig håndboldligaen

Kvinderne fra Team Tvis Holstebro nærmer sig håndboldligaen efter en overbevisende sejr på 30-20 i søndagens hjemmekamp mod HS Nord.

Kvinderne fra Team Tvis Holstebro nærmer sig håndboldligaen efter en overbevisende sejr på 30-20 i søndagens hjemmekamp mod HS Nord.
550 personer var mødt frem for at se opgøret, hvor Team Tvis Holstebro med reservemålvogter Hanne Nørby Larsen i en afgørende rolle demonstrerede klasseforskel i forhold til HS Nord.

Da de nærmeste konkurrenter fra Brabrand samtidig snublede og måtte indkassere et nederlag i Hornbæk, er der nu lagt op til en ægte finale, når Team Tvis Holstebro i næste uge tager til Århus for at møde Branbrand. Det er en kamp, hvor sejr næsten med sikkerhed vil være ensbetydende med direkte oprykning til den bedste række.

Kilde: Dagbladet Holstebro-Struer.