Katastrofekamp

TTH var favoritter til dagens kamp mod Team Helsinge Håndbold, men Dragerne levede slet ikke op til favoritværdigheden og det blev en ond og dunkel kamp, den værste kamp i denne sæson og mere til. Nu bliver det meget svært at nå den forjættede sjetteplads.

TTH var favoritter til dagens kamp mod Team Helsinge Håndbold, men Dragerne levede slet ikke op til favoritværdigheden og det blev en ond og dunkel kamp, den værste kamp i denne sæson og mere til. Nu bliver det meget svært at nå den forjættede sjetteplads.
Efter at have overværet en smuk kamp af Draginderne, havde man glædet sig til mere af samme slags fra Dragerne i kampen mod Team Helsinge, som blev slået med to sidst.

Dragerne kom rigtig dårligt fra start og Helsinge fik lov at score de to første mål. TTH fik dog hurtigt udlignet, men det holdt ikke længe. Omkring 17 minutter inde i halvlegen fik TTH 2 x 2 minutters udvisning, som de dog klarede rimelig pænt. Det var dog som om der manglede noget og mod slutningen af halvlegen trak Helsinge fra til pauseføring 12-17.

I starten af anden halvleg begyndte Dragerne at vise noget vilje, men der manglede præcision og forsvaret fungerede slet ikke. Helsinges skytter havde alt for let spil ude bagfra. Gennem hele halvlegen bevarede Helsinge en komfortabel føring og da kampen begyndte at lakke mod enden gav Dragerne mere eller mindre op. Helsinge øgede føringen uden problemer og vandt 25-37.

Dagens Drage er Jesper Stenholt, som aldrig gav op. De unge håb Rene Bach Madsen og Søren ”Krølle” Ginderskov Nielsen kom i øvrigt på banen i den sidste del af kampen og Søren scorede sit første mål i TDC-ligaen. Til lykke med det!

Det var forfærdeligt at se TTH spille så dårligt som det var tilfældet i dag. Spillet var ganske vist heller ikke ligefrem i top mod Viborg HK, men i modsætning til Viborg er Helsinge faktisk et godt hold som man ikke kan slå med middelmådigt spil.

Efter dagens kamp er der ikke andet at gøre end at se fremad til den næste kamp Søndag den 6. April på udebane mod Bjerringbro FH og håbe at den kamp ender lykkeligt.

Udgivet Kategorier Ikke-kategoriseret