Sjældent kan man regne med at vinde en udekamp i en international turnering, men med 28-28 i en Granoller viste Team Tvis Holstebro Ying og Yang. Første halvleg lignede anden halvleg mod BSV, mens anden halvleg mindede om anden halvleg mod Aalborg.Kampens første 20 minutter var lige, men med TTH i føresædet. Angrebsspillet fungerede som det har gjort i forårssæsonens to kampe, mens forsvarsspillet virkede forvirret og uden kommunikation.
Tilbagevendte Søren Tau gjorde dog comeback, hvilket satte sit tydelige præg på forsvaret som blev stabiliseret. TTH kunne derfor gå til pausen med en føring på 12-17.
Hjemmeholdet ramte rigtig med hvad der skulle gøres efter pausen. Forsvaret fik styr på TTH, hvor specielt en mandsopdækning af Michael Damgaard pacificerede gæsternes angreb.
Hjemmeholdet fik sig stille og roligt sneget ind på gæsterne og kunne med ca. 10 minutter igen udligne, og med 8 minutter igen bringe sig foran. Det vækkede hallen, hvilket også gav ekstra gnist til hjemmeholdet som med fem minutter igen bragte sig foran med tre.
Jonas Larholm satte gang i comebacket, og da en hård tackling i forsvaret ikke blev takseret til frikast kom TTH kun nede med en. Michael Damgaard havde chancen for at udligne på kontra, men skød forbi. Dette fik gæsterne dog i det efterfølgende angreb.
Granollers fik kampens sidste chance, men TTH forsvaret fik tacklet af så den sidste chance kom på et frikast som Ruiz satte inden for rammen, men det tog Rasmus Lind sig af.
Dagens drage står mellem Magnus Bramming og Patrick Wiesmach som begge spillede en sikker kamp, men Magnus vrikkede desværre rundt i anden halvleg og måtte udgå. Patrick tager derfor titlen for at ved flere lejligheder at drive gæk med hjemmeholdets målmand.