Jeg var i et tomrum

23-årige Merete Møller er tilbage i håndboldsporten, som hun forlod alt for tidligt for et år siden med en alvorlig knæskade.

23-årige Merete Møller er tilbage i håndboldsporten, som hun forlod alt for tidligt for et år siden med en alvorlig knæskade.
Desværre kommer hun ikke tilbage som spiller men i et job som assistenttræner for Peter Berthelsen i Tvis/Holstebro, der jagter oprykning til den bedste række. Det er et år siden, Merete Møller spillede i Larvik.

»Det var noget af et tomrum, jeg kom ind i. Jeg har savnet atmosfæren, stemningen, fællesskabet og alle de andre ting i topsport.

Vi har kun lavet en aftale for resten af sæsonen. Så må vi se, om der er grundlag for at blive ved. Jeg er blevet optaget på Fysioterapeutskolen i Holstebro,« siger Merete Møller.

Selv om hun har savnet håndbold, har hun nydt sit privatliv i det sidste halvår:

»Jeg boede i Oslo og nød at gå til koncerter og være fri for forpligtelser,« siger hun.

Hun regner ikke med at komme til at spille mere, og en forsikringssag er undervejs.

Kilde: B.T..