Hadsten vil have revanche

I Hadsten har spillere og ledere ikke glemt, hvordan det gik i det første opgør i Holstebro. Da tabte Hadsten med 19 mål, og den kamp vil spillerne gøre alt for at revanchere sig for i eftermiddag i Hadstenhallen.

– Vi skal gøre det bedre end sidst, og det er en sort plet, der skal vaskes af. Det er ikke sikkert, vi kan slå dem, men vi skal i hvert fald gøre en god figur. I Holstebro blev vi kørt helt ud af hallen.

Vores modstander kan blive Ligahold i dag, og de har nok tankerne ved, hvad der sker i Sindal, hvor hjemmeholdet efter planen skal møde Brabrand. Men rykker Tvis op, er de også berettiget til det. Vi kan se tilbage på en god sæson, hvor vi omsider har fået os etableret i 1. division, og det er skøn fornemmelse, at vi kan spille helt uden nerver, siger Hadsten-træner Anders Thomsen.

Kilde: Århus Stiftstidende.