En udfordring

Med seks sejre i bagagen er TTH svag favorit hos Tipstjenesten når det i morgen eftermiddag går løs i Fredericia, men det kommer til at holde hårdt at leve op til æren.

Med seks sejre i bagagen er TTH svag favorit hos Tipstjenesten når det i morgen eftermiddag går løs i Fredericia, men det kommer til at holde hårdt at leve op til æren.
Drengene fra fæstningsbyen startede sæsonen med en 12-34-dukkert mod GOG, men har siden fået hovederne over vandet og ligger nu nummer 7 i ligaen.

For en lille måneds tid siden imponerede FHK med en 37-34-sejr over Skjern. I den kamp scorede enmandshæren Micke Næsby 18 mål, så det er ikke nogen stor overraskelse når dragetæmmer Tobben Evjen i dagens udgave af Dagbladet betoner vigtigheden af at holde styr på Næsby: ”Det bliver en hård kamp, men Fredericia er bestemt mulige at slå. Det afgørende bliver at holde styr på Micke Næsby og undgå at de får for mange kontraangreb.”

Alle drager, Aron eksklusiv, meldes klar til kamp, mens Fredericia må undvære en af deres profiler, nemlig venstrebacken Paw Peters.

TTH har statistikken med sig før morgendagens opgør. I pokalen tidligere på året vandt TTH med to spinkle mål og i sidste sæson vandt TTH begge kampe med henholdsvis to og fire mål. Om statistikken holder vil vise sig i morgen – de to hold tørner sammen klokken 15.

Udgivet Kategorier Ikke-kategoriseret