De vestjyske drager tog turen mod Gudmehallerne i håbet om at bronzen skulle med tilbage over broen. Desværre havde fynboerne andre planer.
De 100 medrejsende fans fik desværre ikke den drømmestart de havde forventet. Hverken hjemme- eller udeholdet formåede at score på de første to forsøg. Det blev GOG der sad på de første ni min. hvor TTH ikke kunne få bolden på den anden side af stregen og det gav fynboerne et pænt forspring som skulle vise sig at blive afgørende for kampen. Det jyske hold kunne ikke finde fodfæstet på hvad der lignede en meget gyngende ø. TTH formåede dog stadig at holde fast i det sidste hårstrå, og efter en time-out fra jyderne, nærmede de sig. Med en scoring fra Lars Erik Bjørnson i sidste sekund af første halvleg til 13-11, blev håbet holdt i live.
Anden halvlegs start virkede lovende for dragene som flere gange var oppe og puste GOG i nakken, men vestjyderne formåede desværre ikke at tage det sidste mål på det fynske hold. Det jyske hold holdt sig oppe indtil cirka 10 min. inde i anden halvleg, hvor efter et velspillende GOG-hold igen begyndte på deres frygtede kontraspil. Det betød at Gudmegensernes forspring nåede de fem mål som jyderne ikke kunne nå igen.
Dagens drage er Patrick Olsson, som på trods af enkelte missere forsøgte at holde humøret højt.
Dragerne, TTH Support og resten af Holstebro og omegn ser nu frem til et fuldt IC Vest på fredag. Sidde pladserne var udsolgt ti min. Efter at de var blevet sat til salg!