Sidste sæson sikrede Toke Holst Tvis Holstebro sejren i de sidste sekunder i Århus. I år var det ÅGF, der gjorde det slemme.
Med 15 sekunder igen og stillingen 35-35 havde Tvis Holstebro bolden. Ellers faktisk var bolden løbet fra dem. Underligt nok valgte dommerne ikke at stoppe tiden, og Bent Nyegaard på bænken gjorde højlydt opmærksom på det. Så højlydt, at TTH fik en udvisning og et rødt kort til Nyegaard. Fejlagtigt fik ÅGF også bolden, og Bilal Suman fik et tyndt straffekast i de sidste sekunder. Det udnyttede Robert Gunnarsson til en sejr og slutspilspalds til hjemmeholdet, mens udeholdet nedlagde protest.
I første halvleg diskede begge hold at med forrygende angrebshåndbold, og fulgtes ad til en pausestilling på 19-20. Dennis Kirkegaard gjorde sig bemærket med en række flotte mål.
I anden halvleg fortsatte Dragerne det gode spil. Gode skud fra René Madsen og Erik Hucko og holdet var midt i halvlegen foran 25-30. Desværre måtte Jacob Thoustrup udgå med det, der frygtes at være en korsbåndsskade efter en uren screening fra Gunnarsson. Trods perioder i overtal kunne Dragerne ikke holde føringen, og hjemmeholdet spillede sig foran 34-32. Med et minut igen stod det 35-35, og ÅGF smed bolden væk. Alt for langt væk skulle det vise sig…
Trods den bitre og urimelige afslutning skal Dragerne roses for en flot kamp. Angrebsspillet var af høj klasse, og et point til hvert hold ville have gjort alle glade. Det ønskede de to i gult ikke.