Donetsk i Dragens Hule – The Sequel (2. Del)

Forud for dagens kamp var gassen allerede gået af ballonen. TTH havde sikret sig et 10-mål forspring, så det endenlige resultat lå fast. Ukrainerne havde derimod chancen for at ødelægge TTH fine europæiske status som ubesejret.

Forud for dagens kamp var gassen allerede gået af ballonen. TTH havde sikret sig et 10-mål forspring, så det endenlige resultat lå fast. Ukrainerne havde derimod chancen for at ødelægge TTH fine europæiske status som ubesejret.
Holstebros borgere havde lugtet lunten, derfor var kun små 525 vidner mødt op på Vest for at se TTH pulverisere de stakkels ukrainere endnu en gang. Allerede fra kampens start trak TTH fra. Efter 17 min. var stillingen 7-3 til hjemmeholdet. Så skiftede TTH til et endnu højere gear, som resulterede i at stilling 7 min. senere var 12-6. Dette gav muligheden for debut til ynglingespiller Nikolaj Mehl, han fik små 2 min. på banen før han fik besked på at forlade den igen. Han fik nemlig en 2 min. udvisning af det tjekkiske dommerpar. Disse to medlemmer af den tjekkiske mafia, leverede en præstation, som til en dansk dommereksamen ville havde givet 03. De formåede at udnytte de få chancer de fik til at spolere kampen med usædvanlig mange 2 min. Kampens detalje blev leveret af Lau Jacobsen i 1. halvegs døende minutter. Tom havde forladt buret, da TTH manglede 2 mand i angrebet, ukrainerne kastede direkte, men så lettede Lau fra jorden, hoppede ind i feltet, og spillede bolden mellem benene til en medspiller og det til trods for at han havde ryggen til. 14-7 var stillingen ved pausen.

Der var blot spillet 9 min af 2. halveg da TTH´s #9 Jakob Thoustrup fik sin 3. udvisning, det gav ham et rødt kort. TTH satte tempoet ned, og slappede af. Dette resulterede i at det ikke blev en ukrainsk masakre. TTH vandt 30-21. TTH er altså klar til 4. runde i Challenge Cuppen efter samlet sejr på 60-41. Lodtrækningen er allerede Tirsdag.

Tilskuere: 525

TTH målscorere: Dennis Kirkegaard, Toke Holst og Martin Kristensen, 5 mål, Jesper Ahle, Jesper Nøddesbo, Jesper Stenholt, Kenneth Thrane og Lasse Andersen 3 mål.

Dagens drage: Nikolaj Mehl – Kæmpede godt og leverede en fejlfri præstation. Vi ser frem til mange 1. holds kampe!