Det gør ondt…

…endda rigtig ondt i mit håndboldhjerte at se en kamp som den i aftes. Upoleret håndbold med masser af uprovokerede fejl, mangel på tempo og mangel på gejst.

…endda rigtig ondt i mit håndboldhjerte at se en kamp som den i aftes. Upoleret håndbold med masser af uprovokerede fejl, mangel på tempo og mangel på gejst.
Første halvleg var en meget lige affære, som lå og bølgede frem og tilbage, med hjemmeholdet foran med et og to mål de første 20 minutter. Dog gav det succes for Viborg at tage Heino Holm ud af dragernes spil, som ikke ville hænge sammen på en dag hvor Joachim Ernstson var stærkt savnet. Michael Bruun prøvede det bedste han havde lært at holde holdet inde i kampen, men han manglede muren, der plejer at være foran ham. Stillingen var midt i første halvleg 7-5 til hjemme holdet, men flere tekniske fejl og en målmand, som i løbet af halvlegen var blevet skudt varm i Viborgs mål, gjorde at halvlegsstillingen blev 10-12 til gæsterne.

Anden halvleg startede trist, og med om muligt mindre gejst fra de to hold. Der blev derfor om muligt endnu flere fejl og det udnyttede Viborg til at komme foran med fem mål. Det formåede en nedslået flok drager ikke at rette op på igen – på trods af en meget øm arm hos Heino Holm og timeout af Claus Uhrenholt. Dog lykkedes det TTH at pynte lidt på scoren til sidst med tre hurtige kontramål til tonerne af Kim Larsens ”Flyvere i natten”.

Dagens Drage er Heino Holm, som stod for 10 af de vestjyske mål.