Dansk-Tysk samarbejde

Team Tvis/Holstebro og Flensburg-Handewitt har indgået en spændende samarbejdsaftale. En af de spændende punkter i aftalen for Dragerne, er muligheden for at udveksle spillere, samt at sende vores mange unge håb på træningsophold i Tyskland.

Denne aftale skal naturligvis gå begge veje. Flensburg-Handewitt vil få muligheden for, at eventuelle spændende spiller-emner starter i TTH, og derefter kommer til Flensburg når/hvis de slår igennem. Desuden ønsker Flensburg at bevare det nordiske islæt der er på holdet, ikke mindst i kraft af de danske spillere, som bl.a Joakim Boldsen, Lars Krogh-Jeppesen og Lars Christiansen. Da TTH har en af de bedste ungdomsafdelinger i Danmark, er dette en god mulighed for Flensburg til at spotte talenterne i en ung alder, samt måske at have forkøbsret hvis der skulle blive tale om et evt. salg. Desuden vil der blive et tæt samarbejde blandt de to ledelser. Strukturen i Flensborg er meget unik og der vil være rig mulig for at lure nogle ting af. Til slut vil der være mulighed for at Ole Andersen og Erik Veje kan udveksle erfaringer og måske endda taktiske momenter. Vi ser frem til et forhåbentligt stærkt samarbejde, som kan gøre Dragen endnu mere synlig på den danske håndbold-himmel.