Dansen om Arenaen fortsætter

Allerede i december kunne Dagbladet meddele at byrådet havde fundet pengene til en arena og at der var flertal for en placering på Hostrupvej. Nu har Socialdemokraterne i byrådet dog valgt at trække stemmerne op af stemmeurnen igen og sagen kan blive afgjort med mindst muligt flertal ved tirsdagens byrådsmøde.

Allerede i december kunne Dagbladet meddele at byrådet havde fundet pengene til en arena og at der var flertal for en placering på Hostrupvej. Nu har Socialdemokraterne i byrådet dog valgt at trække stemmerne op af stemmeurnen igen og sagen kan blive afgjort med mindst muligt flertal ved tirsdagens byrådsmøde.

Fem år er der gået siden TTH lancerede en plan om en arena ved Musikteatret. Og man kunne frygte at der skal gå fem år til, før en arena bliver til virkelighed. En ambitiøs plan om et butikscenter og en arena i et kompleks ved Hostrupsvej blev skudt ned af Miljøministeriet sidste efterår. I december så det dog ud til, at en arena på Hostrupsvej ville blive bygget for penge, som er sparet på kommunens anlægsbudget som følge af finanskrisen. I stedet for butikker, skulle så bygges kontorer. Forleden kunne Dagblader så fortælle at der var fundet forurening på grunden og at det havde fået de Radikale og Socialdemokraterne til at trække sig.

Begrundelsen fra Socialdemokraternes gruppeformand, H.C. Østerby, handler dog om det butikscenter, som der ikke er udsigt til i en overskuelig fremtid. Arenaen vil komme til at ligge alene og mangle de synergieffekter, der kunne være med et butikscenter, siger han til Dagbladet. Socialdemokraterne peger i stedet på en placering ved IC Vest.

Man kan stilfærdigt undre sig over, hvorfor Socialdemokraterne pludselig hiver nogle gamle bekymringer frem, som de tilsyneladende tidligere har fået styr på – men det skulle jo ikke være første gang at man har set en 180-graders vending i politik! Nogen andet er, at Socialdemokraterne vil placere arenaen ved IC Vest, for hvis de ønsker en arena, der skal være mere end en håndboldhal, så må den ligge i gåafstand fra midtbyen.

Sagen ventes afgjort på byrådsmødet tirsdag aften.