Chancen er der

Med en storsejr på 28-37 tog GOG i dag to vigtige point fra et svagspillende Skjern-mandskab. Pinligt for Skjern, men godt for TTH – sætter Skjern yderligere point til, kan Dragerne selv spille sig i slutspillet ved at vinde resten af kampene.

Skjern skal møde AaB Håndbold i Aalborg den 3. April, og hvis de skal sætte point til skal det sandsynligvis være her. Skjerns øvrige kampe er nemlig mod henholdsvis Århus GF og Silkeborg-Voel, som ikke burde give de grønne store problemer. Til gengæld har AaB en flot hjemmebanestatistik – kun TTH har formået at slå nordjyderne på eget græs – og AaB har ikke tabt siden midten af December.

TTH har tre hjemmekampe mod TMS Ringsted, Otterup HK og Fredericia HK – alle tre kampe som ikke burde være så svære. Til gengæld skal Dragerne den 6. April møde FCK Håndbold i København. FCK har spillet godt i det nye år og har slået såvel Skjern som TTH i Vestjylland. Med 24 point for 22 kampe har FCK stadig en lille chance for at nå TTHs femteplads, som sandsynligvis giver deltagelse i Europacup. Der er med andre ord lagt op til en svær kamp i hovedstaden, som dog kan ha’ mistet en del af sin betydning for TTH, hvis ikke AaB tager point fra Skjern. Alt er åbent…

Udgivet Kategorier Ikke-kategoriseret