Brabrand tæt på konkurs

Den økonomiske krise kradser i håndboldklubben Brabrand. Klubben, hvis kvindehold netop har sikret sig oprykning til ligaen, er tæt på en konkurs, oplyser TV2.

Den økonomiske krise kradser i håndboldklubben Brabrand. Klubben, hvis kvindehold netop har sikret sig oprykning til ligaen, er tæt på en konkurs, oplyser TV2.

Onsdag aften er der indkaldt til krisemøde i Århus-klubben, hvor både spilllere, trænere og ledere skal konfronteres med den økonomiske situation.

Spillerne får kun halv løn
»Alle har fået deres penge hidtil, og hovedparten af spillerkontrakterne udløber om fire måneder, så det er begrænset, hvor stort et beløb der er tale om. Det, vi vil tilbyde spillerne, er, at spillerne får et beløb, som ligger på godt halvdelen af deres løn«, siger Brabrands formand, Per Koch.

Han understreger, at der kun er et par ud af de 14 kontraktspillere, der er fuldtidsansatte, mens de øvrige har et ‘vellønnet’ fritidsjob.

Tavshedens om gældens størrelse
Hvor stor gælden i Brabrand er, vil formanden ikke oplyse, men han håber, at de øvrige kreditorer, hvoraf den største er Told og Skat, vil gå med til en rate-ordning.

»Der er tale om så mange penge, at vi ikke har mulighed for at komme af med gælden, så vi står i en meget vanskelig situation. Kommer der en og begærer os konkurs, kan vi ikke stå imod«, erkender Per Koch.

Kilde: Politiken.