Onsdag den 13. marts er IC Vest vært ved et dobbeltstævne, hvor meget står på spil.
Hermed en opfordring til dig om at møde op på onsdag for at være med til at hjælpe vore to fremmeligste hold op af de huller, de har spillet sig ned i.
Herrerne møder kl. 19.00 Ikast Bording Herning, der fik en røvfuld i det første møde i Herning. Pressen siger, at krisen kradser, og to point er nødvendige for at opretholde lidt luft til bunden og lokalrivalerne fra Viborg og IBH.
Damerne møder kl. 20.30 Skjern, der har spillet sig op på det seneste. Det kan man ikke sige om vort hjemmehold, der stort set har forpasset chancen for direkte oprykning efter nederlagene i de to topopgør mod Idræts-foreningerne fra Brabrand og Sindal. De gode dragepiger spiller nu for en andenplads og oprykningsspil.
Kig forbi på vores fæstning i Vest – det kan blive en god aften.