Bent Nyegaard fra GOG til Tvis

Når træner Bent Nyegaard stopper i GOG 1. juli, overtager han mændene i Team Tvis Holstebro, erfarer DR Sporten. Bent Nyegaard bliver i GOG afløst af sin nuværende assistenttræner Carsten Albrektsen.

Når træner Bent Nyegaard stopper i GOG 1. juli, overtager han mændene i Team Tvis Holstebro, erfarer DR Sporten. Bent Nyegaard bliver i GOG afløst af sin nuværende assistenttræner Carsten Albrektsen.
Når træner Bent Nyegaard stopper i GOG 1. juli, overtager han mændene i Team Tvis Holstebro, som han har signeret en tre-årig aftale med, erfarer DR Sporten.

Bent Nyegaard har været i GOG i 17 år og er nærmest synonym med den sydfynske klub, men nu er det altså snart slut.

GOG’s direktør, Arne Buch, siger, at det er penge, der skiller parterne.

– Det er lidt specielt at skulle tage afsked med en medarbejder efter 17 år, som har leveret nogle flotte resultater. Han har ikke været ansat i GOG men nærmere været en del af GOG, siger Arne Buch.

GOG præsenterede tirsdag Carsten Albrektsen som ny cheftræner for GOG’s mænd. 42-årige Albrektsen får holdets nuværende stjerne og landsholdsspiller Klavs Bruun Jørgensen som spillende assistenttræner.

Carsten Albrektsen har skrevet under på en treårig aftale gældende fra den 1. juli 2004.

Samtidig har 28-årige Kasper Nielsen forlænget sin kontrakt med GOG for yderligere tre år.

– GOG og jeg har fundet en god løsning på min fremtidige karriere, hvor jeg på samme tid kan udvikle mit håndboldspil yderligere, og færdiggøre min uddannelse som ejendomsmægler, siger Kasper Nielsen.

GOG tager i aften imod Fredericia. Her vil Bent Nyegaard være ved roret med Carsten Albrektsen ved sin side som assistenttræner, mens Klavs Bruun Jørgensen vil være i aktion på banen.

Kilde: DR Sport.