Tilskuerne på Vest skal op af stolene, hvis det står til læserne af flammen.nu. Spørgsmålet i den seneste afstemning gik på om TTH skal hyre folk fra Musikskolen eller lignende for at skabe stemning på Vest. Til det har godt halvdelen, 56%, svaret ”Nej, folk må komme op af stolene”. 29% synes det er en god idé, mens 15% har svaret, at det er bedre end ingenting.
Afstemningen er dog blevet overhalet af realiteterne, da Struer Garden leverer trommerier når herrerne spiller på Vest og man har kunnet konstatere en glidning mod ”ja” i den periode afstemningen har kørt. Tilskuerne har da også været bedre til at klappe med end undertegnede mindes at have oplevet i de snart otte år TTH har eksisteret.
Skal TTH hyre folk fra fx Musikskolen for at skabe bedre stemning på IC Vest?
Ja, det er en god idé – 29%
Ja, det er bedre end ingenting – 15%
Nej, folk må komme op af stolene – 56%
184 stemmer