Der er puttet 93 stemmer i afstemningsboksen over de sidste uger. Spørgsmålet var ”Hvem ser du helst som herre-træner i TTH?” og mere end halvdelen af stemmerne er faldet på Tobben, nemlig 55%. 38% gik til Bent Nyegaard og 8% til ”en helt tredje”.
Det viser sig dog at der er stor forskel på de første og de sidste stemmer. De første 20 afgivne stemmer (afgivet den 17/12) gav Tobben Evjen 65%, Bent Nyegaard 25% og ”en helt tredje” 10%. De sidste 23 stemmer (afgivet i tidsrummet 29/12-6/1) fordelte sig med 48% til Tobben Evjen, 44% til Bent Nyegaard og 9% til ”en helt tredje”.
Tobben fik altså færre af de sidste stemmer end af de første og det kan tolkes i den retning at Bent Nyegaard fik flere stemmer da chokket efter trænerfyringen havde lagt sig. Som tidligere nævnt er der dog ikke nogen ”rigtig” træner for Flammen – vi støtter holdet uanset hvem der står ved roret.