Team Tvis Holstebros damer fik ikke meget modstand i ottendedelsfinalen i EHF Cup. TTH slog slovenske RK Olimpija med sammenlagt 102 – 30 i to kampe i Gråkjær Arena denne weekend. TTH-træner Niels Agesen havde ellers kun vurderet chancen for at gå videre til beskedne 60/40 i TTH’s favør. Det slovenske hold der dukkede op i Holstebro var dog næsten uden de spillere, der havde bragt holdet så langt. De havde forladt holdet i vinterpausen og TTH’s modstander havde derfor næppe niveau til at klare sig i 2. division. I kvartfinalen kan TTH bl.a. få fornøjelsen af at møde enten FCM, KIF Vejen eller Team Esbjerg.
Kilde: Team Tvis Holstebro