Dagbladet Holstebro-Struer har i anledning af TTH’s 25 års jubilæum 1. maj 2025 bragt en artikelserie om de bedste spillere i TTH’s historie. Et ekspertpanel bestående af tidligere træner Claus Uhrenholdt, tidligere sportsredaktør Lars Hedegaard Nielsen og tidligere præsident for fanklubben Hans Henrik Hjermitslev er kommet med deres bud på en top 25 og journalist Morten Munk Strægaard har på den baggrund lavet en fælles liste. Hvad viser den så?
Listen rummer en god blanding af gamle og nye spillere. Fra Lasse Andersen og Jesper Nøddesbo til Edwin Aspenbäck og Thomas Damgaard. Nogle er valgt på grund af en lang og flot karriere hos TTH, andre på baggrund af deres senere meritter i verdenstoppen.
Listen ser således ud: 1) Magnus Bramming, 2) Michael Bruun, 3) Peter Balling, 4) Michael Damgaard, 5) Lars Rasmussen, 6) Patrick Wiesmach, 7) Kay Smits, 8) Torbjørn Bergerud, 9) Jesper Nøddesbo, 10) Jonas Larholm, 11) Allan Damgaard, 12) Petar Nenadic, 13) Aaron Mensing, 14) Joacim Ernstsson, 15) Lasse Andersen, 16) Heino Holm Knudsen, 17) Søren Hansen, 18) Toke Holst, 19) Søren Tau, 20) Simon Gade, 21) Jonas Porup, 22) Vignir Svarvarsson, 23) Thomas Damgaard, 24) Patrik Olsson, 25) Edwin Aspenbäck.