Uinspirerende, langsomt, ja grænsende til Old Boys er ordene der bedst beskriver nederlaget i Århus i dag på 27-26. Der var rigtig langt mellem det velsmurte maskineri, som anden halvdel af sæsonen har budt på.
Stor sejren og udsigten til førstepladsen i gruppe et virkede som et døsende middel Novo Nordisk kunne tjene stort på. Århus Håndbold spillede på intet tidspunkt imponerende, men intet virkede for gæsterne i dag og når det ikke gør det, kan selv prygleknappen få point.
Kampens start var helt lige. Ingen af holdene virkede til at tro, at det var nødvendigt at spille kampen. Århus spillede deres langsomme, grænsende til irriterende saglige spil, mens gæsterne fra TTH ikke havde to sammenhængende afleveringer før bolden var sendt mod mål.
De to hold fulgtes ad til 6-6, hvorefter TTH fik en lille overhånd. Så snart gæsterne lod bolden gøre arbejdet, var den skæve blanding af drenge og ældre mænd i Århus forsvaret sat til vægs.
TTH havde muligheden for, at komme på 11-7, men forspildte chance da de havde fået et underligt frikast. Erik Veje tog timeout og den må siges at virke. Der stod Århus på de næste 5 mål og hjemmeholdet kom dermed foran 12-10.
Men som når man slipper elastikken, blev Århus igen helt slappe. TTH scorede derfor de næste 4 mål, mens Århus pyntede på det inden téen. TTH var oppe med en, men det skulle andre boller på suppen, hvis Århus ikke skulle lugte overraskelsen.
Århus havde tydeligvis lugtet blod, mens TTH aldrig fik spillet til at fungerer. Det var konstante enkeltmands præstationer, hvilket var svært at vinde på, når den eneste der formår at præstere er Peter Balling.
Århus havde lukket ned for begge TTHs åbninger i første halvleg, Balling og Hansen og kunne derfor trække fra. Århus kunne derfor bringe sig foran 25-22. Kampen virkede dermed lukket med seks minutter igen.
TTH begynder dog pludselig, at live op og løber to kontraer, som det scorer på og tvinger Århus til at tage time-out. Århus’ næste angreb bliver dog fatalt for Dragerne og specielt dagens drage Peter Balling.
Århus trækker en, for kampen symtomatisk, tvivlsom udvisning på Peter og Århus kan derfor score et nemt mål. TTH lægger sig dog ikke ned, og med et Wiesmach mål får Århus bolden med 55 sekunder igen.
Århus fortsætter dog det langsomme spil, så armen bliver hævet for passivt spil. Hjemmeholdet løber efterfølgende bolden ud over sidelinjen, og TTH har dermed bolden med 5 sekunder igen, mens Klavs Bruun kalder timeout.
Som i resten af kampen, virker det dog uorganiseret, og et hurtigt skud fra Balling med 3 sekunder igen halvejs på Århus’ banehalvdel, som bliver tager i paraderne cementerer nedturen i Århus.
TTH ligger dermed blot nr. 3 i puljen, med et point op til KKK og Skjern på hhv. første og anden pladsen. TTH skal derfor have fuld pointhøst i de sidste to kampe, for at være sikker på semifinale pladsen.
Stemningen i Århus er dog ikke euroforisk blandt tilskuerene, flere ytre sågar, at de hellere havde set TTH point, for at sende KKK ud i kulden.