Aalborg håndbold var inden dagens besøg i Stalden ubesejrede. Det var de desværre også, da de forlod Vestjylland. Med hjem havde den sejr på 23-26 efter 12-9 ved pausen.
Søren Hansen meldte før kampen, at Aalborg ikke skulle have lov til at lave 44 mål, som de gjorde mod FHK. Dragerne skulle sågar være med til trække Aalborgs gennemsnit (36 mål pr. kamp) ned.
Den dyrt betalte Mikkel Hansen scorede gæsternes første mål på straffekast efter 3 ½ minut. På daværende tidspunkt havde hjemmeholdet scoret to mål og haft chancer til flere.
Aalborg havde generelt svært ved at komme til afslutninger mod et velspillende hjemmehold, som dog heller ikke scorede styrtende med mål. Efter 15 minutter var der derfor stadig balance i regnskabet ved 6-6.
Herefter blev gæsterne tydeligt frustrerede, hvilket klart var til TTH’s fordel. Hjemmeholdet – ført an af en velspillende Sander Heieren – havde sat gæsterne skak ved pausen, hvor Stefan Madsen og co. uden tvivl har haft brug for en halspastil, da der er blevet talt med MEGET store bogstaver.
TTHs betonforsvar, som var Søren Hansens primære fokus, havde fungeret til UG, da Aalborg skulle brug i gennemsnit 3 minutter og 20 sekunder pr. scoring mod normalt 1 minut og 40 sekunder i første halvleg.
Forsvaret var endnu vigtigere, da TTH var uden Frederik Tilsted, som desværre er blevet langtidsskadet, og med et sidste øjebliks afbud fra Markussen, som var ramt af sygdom.
Afbuddet fra Markussen ramte desværre TTH på angrebsspillet. TTHs defensiv blev desværre menneskelig i anden halvleg, hvor særligt de sidste 15 minutter kostede.
Aalborg håndbold kom første gang foran ved 17-18 efter knap 45 minutter, hvorefter hverken dommerbordet, dommerne eller stolperne gik TTHs vej. “Stjernerne” fra Aalborg fik i hvert fald god taletid med såvel kampens observatør som de to dommere – også lidt for god, hvis Flammen skulle spørges.
Aalborg kunne derfor trække fra, så det en kort overgang lignede en lussing til TTH, som dog til sidst slap ud med skindet på næsen. Et nederlag på tre mål er få forundt i denne sæson – ikke blot i ligaen, men generelt.
Søren Hansen og en velspillende defensiv, som havde fundet højden i defensiven – var klart bedst i 45 minutter, men Aalborgs pengemaskine formåede at trække stikket hjem. Flot forarbejde af trænerteamet sikrede, at de dyre drenge fra Aalborg tydeligt var frustrerede, hvilket let kunne have givet et par udvisninger eller 3 til Aalborgs bænk – havde linjen været konsekvent.
Lidt mere held, herunder anerkendelse af to-tre mål fra Allan Damgaard, hvor lidt mere finesse fra dommerne havde givet mål, så var et eller to af pointene blevet i Holstebro.
Dagens drage blev Sander Heieren, som på trods af menneskelig 33 % beviste, at han også reddede bolde med sin fod, som efter Flammens udsendings vurdering ville være gået over mål.
At presse pengemaskinen så langt ud, må give respekt, selvom man sidder tilbage med en slet skjult bitter smag, når man var så tæt på.