Snør dog sækken, for pokker

Klavs Bruun, TTH - SJ, 2013. Foto: hfoto.dk

Foran med 9 og med chancen for at komme foran med 10 midt i anden halvleg, havde TTH chancen for at snøre sækken, men sådan blev det ikke. 2 mål på 20 minutter er ikke nok til at slå sidste års nummer to. TTH må derfor lide andet nederlag i træk, denne gang med et mål 23-24.

Sjældent kan man være utilfreds med at tabe med 15 minutters scoringspause, men når man spiller drømme håndbold i 40 minutter er det en surrealistisk følelse man sidder tilbage med.

Der skulle gå 7 minutter før Aalborg fik puttet den første bold i nettet, på det tidspunkt havde TTH scoret fire gange, og selvom Aalborg kom på 4-3 var TTH klart i teten gennem første halvleg. Aalborg vikrede ikke til at have set video på TTH, da det offensive forsvar var et meget effektivt våben.

Når endelig TTH eller kampens dommere mente at Aalborg skulle have en chance fra straffepletten, var dagens drage Jonas Hansen på plads. Han snuppede de første 3 af slagsen fra Aalborg i overlegen stil. En yderligere 10 minutters scoringspause til Aalborg gjorde at TTH kunne gå til pausen med 14-8.

Aalborg trak pause teen så længe som muligt, og fik også det første mål efter pausen, men TTH satte igen turboen til og var med 20 minutter igen foran 21-12. Her havde Patrick Wiesmach chancen for at smide hans 3 straffekast i nettet og bringe TTH foran med 10, men dette skete ikke. Til gengæld knækkede filmen.

Kun Peter Balling og Simon Birkefeldt fik den herefter puttet ind bag de rødklædte. Aalborg begyndte i kampens sidste 20 minutter at tage ved og sætte nogle til tider sene taklinger ind. Samtidig måtte Michael Damgaard flere gange ned og ligge ved hvad der ofte lignede slag på hals og i hovedet.

De første 3 mål fra Aalborg lignede umiddelbart blot teskeer i et uendeligt hul, men da Aalborg fortsatte med at smide den i nette fik Jesper Jensen tropper, som i løbet af ugen slog Skjern overlegent, blod på tanden. Samtidig fik TTH frygten for at vinde, og begyndte derfor at spille individuelt og uden tanke.

Aalborg kunne derfor med 50 sekunder igen bringe sig foran med 23-24. TTH havde derfor chancen til sidst for at hive en uafgjort hjem, men efter to frikast hvor af det sidste udviklede sig til en mildt dømt to-minutters udvisning, samt et muligt rødt kort som dommerne ikke så. Det fes derfor ud og Aalborg kunne tage to point med nord på.

Dagens drage var med flere vanvittige redninger, heriblandt 3 straffekast, Jonas Hansen. En redningsprocent på omkring de 35% afspejler at intet fungerede for ham de sidste 20 minutter hvor TTH’s forsvar faldt sammen.