Midtugens fadæse mod Århus Håndbold skulle revancheres i anden kvalifikationsrunde mod portugesiske Sporting CS. Gæsterne var dog ikke en walk-over og endte med blot fem mål i banken før udebanekampen i Sporting.
Kampens indledning var TTH, TTH og igen TTH. Der blev løbet stærkt og dækket godt op i forsvaret af både Balling og Karlsson. Hjemmeholdet fik dermed fastslået en god føring på 4-1 efterfulgt af 8-2 før de portugisiske gæster stemplede ind.
Herfra mistede TTH grebet om kampen og lod gæsterne kommet op på 8-6. Der var problemer i det centrale forsvar hos hjemmeholdet, hvor Mousing blev for offensiv og Tau blev for defensiv. Lars Mousing spillede dog en fornuftig angrebskamp og formåede også at score indtil flere kontramål mod det mañana-mandskabet.
Hjemmeholdet skulle blot skrue lidt på koncentrations-knappen, for at sætte gæsterne til vægs og præsterede til tider at vise glimt af, hvad man kan forvente af den vestjyske hær. Gæsterne fik dog med lodder og trisser hele tiden hevet sig tilbage og var blot nede med 17-20 ved pauseteen.
Anden halvleg lignede en kopi af første, hvor TTH så snart Jac Karlsson eller Peter Balling holdt hovedet koldt og sendte bolden i hænderne på Lars Mousing eller dagens drage Patrick Wiesmark, kunne sætte gæsterne til vægs.
TTH må siges, at have fået gang i scoringsarmen med 66 mål på en uge, men desværre tillod dragerne alt for mange mål i eget net igen. Ingen tvivl om, at der kan præsteres meget bedre forsvarsspil i de kommende kampe og evt. en skygge på Marzo Frankis i returkampen.
Det skal dog på en sidenote bemærkes, at de portugesiske gæster ikke er helt uefne i europæisk sammenhæng. Sydeuropæerne slog de grimme grønne med 9 mål over to kampe i 2014 sæsonen.