TTH måtte kæmpe hårdt i dagens sejr over BSV. Gæsterne havde alle odds for at tage to point og dermed komme a’point med TTH på førstepladsen. Heldigvis kunne hverken de grønne eller sorte trøjer ændre ved at Gråkjær Arena forbliver et fort.Selvom TTH fortsat ligger nummer et med den bedst mulige margen, og er ubesejret 8 kampe mod Kapitalalliancen er det med en bitter eftersmag. Peter Balling måtte udgå af tirsdagens opgør efter ca. 11 minutter med et ikke positivt udtryk i ansigtet.
BSV havde overhånden i kampens indledning, 1-3 stod der inden dragerne faktisk kom i gang. Heldigvis lod TTH sig ikke gå på og sled sig tilbage på stillingen 5-5. Herefter kom den grimme episode, hvor to strakte arme i fra Michael Knudsen i brystet på en springende Peter Balling sendte TTH profilen ud af spillet, dog uden konsekvens for old boys spilleren.
Herefter måtte Simon Birkefelt træde til og hvilken måde at gøre dette på. Simon spillede flot med både skud fra distancen og flot forsvarsspil. TTH kunne dermed holde føringen til halvleg , den var dog kun på et mål, men kunne sagtens have været på mere.
Anden halvleg startede lige lige, hvor begge hold scorede efter behag. TTH kunne dog efter ca. 10 minutters spil fandt hjemmeholdet melodien og begyndte at løbe fra BSV og kom dermed op med tre mål med chancen for et afgørende forspring på fire ved stillingen 19-16. Chancen blev dog desværre forspildt.
Så gik det hurtigt, og pludselig blinkede lystavlen 19-20. BSV holdt teten til stillingen 22-23, hvorefter presset blev for stort på de sortblusede. TTH kom derefter op 27-24 og selvom kapitalalliancen kom på 29-28, kunne Lars Mousing loppe den ind med 15 sekunder igen og cementere sejren på 30-28.
TTH holder dermed fast i førstepladsen med 4 point til Kapitalalliancen, 5 point til dem i de grønne bluser (og det er ikke dommerne vi snakker om, som Birkefeldt sagde efter kampen) og 6 point til SønderjyskE.
Dagens drage steppede op, da Balling måtte udgå og viste trods sin unge alder at han har en arm som en hammer. Simon Birkefeldt er vendt tilbage til og bliver vigtig, hvis det det værste er sket med Peter Balling.