Lidt som et spil hjerterfri

Dragerne præsterede på et helt andet niveau end mod SønderjyskE, da de på mors dag viste sig som mænd og slog Skjern med 31-24. 

Team Tvis Holstebro er gået ind i en af de hårdeste perioder for en dansk klub – i nyere historie i hvert fald. 240 minutters håndbold skal vestjyderne mindst spille i løbet af den kommende uge. Det handler i høj grad om hjertet, men det er heldigvis ikke det hjerterfri, der hentydes til.

Dragerne løb trods det hårde program de grønne over i den første af de fire kampe. Særligt de sidste 45 minutter viste, at TTH er væsentligt bedre end de to nederlag til SønderjyskE vidner om.

De første 15 minutter var en meget lige affære, hvor Skjern var over fem minutter om at passere Sebastian. Derefter fulgtes de to hold pænt ad til 10-10, hvorefter hjemmeholdet vandt en periode på 20 minutter 8-1.

Perioden der strakte sig over første halvlegs sidste 10 minutter og anden halvlegs første 10 minutter kom gæsterne sig aldrig over.

TTH var anført af prangende målmandsspil bag et godt forsvar, der kunne sende mange kontraangreb afsted. Derfor scorede Magnus Bramming igen et to cifret antal mål.

Anden halvleg var alene spændende, da Skjern kom indenfor fem måls afstand, men igen trak hjemmeholdet fra. Det betød også, at der ingen tvivl var at spore vedrørende de to point, der sikrede, at Skjern endnu ikke er semifinale klar og lige så vigtigt, at Team Tvis Holstebro fortsat har muligheden for at spille sig i semifinalen.

Og nu tilbage til overskriften – den kommende periode for de Team Tvis Holstebro er lidt som er spil hjerterfri. I hjerterfri kan satse på, at man alene får tre eller fire hjertet eller gå efter dem alle.

Westerholm har aldrig været bleg for, at gå efter den store gevinst og som dragerne spillede i dag virker det til, at man satser på alle hjerter. En dristig taktik, der alene kræver en fejl, hvorved man står uden noget.

I dag spillede hjemmeholdet igennem og med det vanlige kontraspil som koster kræfter, men også har vist sig meget effektivt.

Kan man vinde i Aalborg, mens SønderjyskE tager point fra Skjern er der stadig liv i ligaen – samtidig kan alt ske i Kiel. TTH har dermed taget de først 4 hjerter og mangler kun 9 for at man kan kalde sig rigtig vinder.