Kroningen

I et stemningsmættet og publikumspakket IC Vest med 2300 vestjyske vidner på lægterne rev de hvidklædte bronzemedaljerne til sig i en kraftdemonstration og -præstation som GOG’s gulklædte stod magtesløse overfor. Dermed satte TTH kronen på værket i en historisk sæson.

I et stemningsmættet og publikumspakket IC Vest med 2300 vestjyske vidner på lægterne rev de hvidklædte bronzemedaljerne til sig i en kraftdemonstration og -præstation som GOG’s gulklædte stod magtesløse overfor. Dermed satte TTH kronen på værket i en historisk sæson.

To medaljer på en sæson. Et godt resultat for en hvilken som helst klub, men mere end historisk for TTH, som først med pokaltriumfen i december prøvede at vinde noget for alvor. Der var da også lidt deja-vu over aftenens opgør. De samme hold. Den samme finalestemning. Og det samme langtrukne, uspændende og alligevel spændende forløb.

TTH var foran fra start til slut. 2-0 blev til 17-7 og 18-11 ved pausen. 20-11 blev til 28-23 og 34-26 ved slutfløjtet. Og trods det, havde man en fornemmelse af, at det ikke kunne passe. At det kunne gå galt, som det jo faktisk næsten gjorde i den første bronzekamp, hvor GOG ikke var langt fra at indhente en føring på otte mål.

GOG havde dog ikke noget i sækken fra Fyn, der kunne overraske eller vende kampen til deres fordel. I slutningen af første halvleg gik de i et offensivt forsvar, det, som næsten fik has på vestjyderne i den første bronzekamp. Men de var klar denne gang, vestjyderne. Målene blev lidt færre, men da det var stolpe ind for TTH, som samtidig fortsatte et fremragende forsvarsspil, var det ikke nok til for alvor at skabe spænding i kampen. Samtidig var vestjyderne gode til at straffe fynboernes fejl og kontrakanonen var indstillet på “mål”.

Det var ingen skøn kamp, denne bronzekamp. Der blev gået til stålet og ligesom sidste fredag måtte GOG indkassere hele syv udvisninger. Frustrationen over det, og kampens forløb i det hele taget, var tydelig hos de gule, som til tider blev ganske røde i hovederne af arrigskab. Og det er i det hele taget også synd for GOG at de to gange på en sæson skal tabe medaljer til TTH og dermed for første gang siden 1999 ikke får metal til pokalskabet. Men det var jo også GOG der slog Tvis KFUM ud af slutspillet i 2000, så lad os bare kalde det et eftertrykkeligt tak for sidst.

“Da vi var foran 2-0 vidste jeg vi ville vinde,” sagde Lars Rasmussen gammelklogt efter kampen. Han havde selv en stor del af æren for, at det gik sådan. Med ni mål, heraf fire på straffekast, og intens fight som center/stregspiller mod GOG’s offensive forsvar revancherede han sig for knap så glimrende indsatser i de tidligere slutspilskampe. Det gør ham til Dagens Drage. Også Michael Bruun leverede varen i målet og Lars Erik Bjørnsen leverede den på fløjen med otte rene mål.

Men det der gav sejr i dagens kamp, bronzemedaljer og pokaltriumf, det er, at TTH mere end nogensinde før har spillet som et hold i denne sæson. Hemmeligheden bag succesen, som træner Uhrenholt delte efter kampen med en cigaret i hånden, er gode indkøb og at få individualisterne til at spille sammen. Banalt, javel, men det er jo nogle gange i det mindste, at det største ligger gemt. Det måske banale lykkedes for tæmmerteamet Uhrenholt og Damgaard i denne sæson, mens et stjernespækket hold som BSV må nøjes med ingenting.

Spillerne havde travl med at takke publikum for opbakningen efter dagens kamp. Og den var da også i særklasse og har været det i hele slutspillet. Endnu før spillerne gik på banen, blev der klappet. Det er næppe set bedre på IC Vest end disse to bronzekampe. De 2300 (plus det løse) vilde vestjyder på tilskuerpladserne har helt sikkert aktier i dagens sejr og sæsonens flotte resultater. Det er en sand fornøjelse at være en del af.

Men tillad mig at vende den om og sige tak til spillerne. Tak til trænerne. Tak til klubben. De oplevelser, glæder og triumfer denne sæson har budt på har været fænomenale. Ikke blot er det blevet til to gange metal, sæsonen 2008/2009 blev også sæsonen hvor TTH omsider fik væltet Skjern af den vestjyske håndboldtrone ved at slå de grønne såvel hjemme som ude i slutspillet.

Til lykke til spillere, trænere, klub, til lykke til os. Begejstringen vil ingen ende ta’!