Det må gøre ondt i Herning

Patrick Wiesmach. Foto: hfoto.dk

“Ikke en kamp de er super super glad for” sådan lød det om Team Tvis Holstebro trods hjemmesejr over HC Midtjylland på 35-32. Tekniske fejl var der nok af og det samme var der af mål. Hjemmeholdet vendte dog kampen 180 grader med 10 minutter igen.Første halvleg bar præg af at sæsonen fortsat er ung. Ingen af de to mandskaber kunne kaste eller gribe. For gæsterne fra HCM resulterede 10 af deres aflevering lige i hænderne på de målfarlige fløje fra TTH, som udnyttede sikker.

Generelt var det et forvandlet TTH mandskab fra første runde. TTH’s forsvar, som det har været sig karakteristisk i denne sæson i en defensiv version, var hullet som en si. Heldigvis havde gæsterne fundet inspiration i dette og lod også hjemmeholdet få nemt spil i den modsatte ende.

Pausen var derfor tiltrængt for begge hold. Begge hold trængte virkelig til at slå koldt vand i blodet og sætte tempoet ned.

Anden halvleg fortsatte dog som første med hurtigt spil og tekniske fejl. Der gik ikke to angreb uden en teknisk fejl, selvom begge hold har været kendte for at spille hurtigt lykkedes det ikke for nogen af holdene i dag.

Der skulle dog gå 45 minutter før TTH måtte ty til sidste sæsons offensive forsvar. Patrick Westerholm må overveje om man burde have gjort det tidligere. Samtidig melder Jonas Hansen sig ind og tager i løbet af kampens sidste kvarter 4 100% chancer.

I den anden ende ændrede Peter Balling karakter. Efter at have spillet 110 minutters alibi håndbold i sæsonens første to opgør, mente Bent Nyegaard ikke han ville sove i nat. Så tog det ellers ved den unge mand.

Fire mål indenfor kampens sidste 10 minutter gjorde, at der blev holdt liv i angrebet for hjemmeholdet og den gamle Balling var tilbage.

Det kan diskuteres, hvem der bør være dagens drage. Jonas Hansen spillede middelmådigt i første halvleg, men viste klassen i den afgørende fase. Peter Balling spillede horribelt i 52 minutter, men sprudlede i de sidste otte minutter.

Larholm får også pilen opad og går også den rigtige vej. Titlen står mellem de to fløje. Bramming skød brystet frem som en erfaren herre og gik forrest, men titlen går til Patrick Wiesmach som i dag var (næste) sikkerheden selv.