Viborg HK har dødsdømt deres herrehold, men der var masser af spræl i de grønblusede da de her til aften slog et tamt Team Tvis Holstebro-mandskab i Stadionhallen. Eks-TTH’eren Heino Holm Knudsen stod for fem af de grønne mål. Juleanden sad stadig i benene på vestjyderne, der i de seneste kampe har spillet sig ud på sidelinjen i topstriden.
Mål, VHK: Peter Krogh 6, Heino Holm Knudsen 5, Jimmi Riis 4, Rasmus Carlsen 4, Stefan Nielsen 3, Nicolaj Danefeld Hansen 2.
Mål, TTH: Allan Damgaard 7, Patrick Wiesmach 7, Christian Albertsen 3, Mads Christiansen 2, Michael Damgaard 2, Magnus Bramming 1.
Udvisninger: VHK 4, TTH 3.