Mandag aften blev der uddelt medaljer i Gråkjær Arena – desværre. Team Tvis Holstebro tabte bronzekamp nr. to med 30-32 og fik ikke tvunget Viborg HK ud i en tredje bronzekamp. De guldvante grønklædte spillere var ikke indstillet på at lade medaljerne glide dem af hænde og havde teten i det meste af kampen. Uanset resultatet har det dog været en fremragende sæson for TTH’s damer. Pokalfinale, EHF Cup-finale og bronzekamp – havde man sat 10 kr. på det inden sæsonen, var man blevet millionær. Godt gået! Kampen i tal.
Mål for TTH: Tove Seest 9, Kristina “Mulle” Kristiansen 6, Lisette Zeigermann 5, Rut Jonsdottir 4, Ann Grete Nørgaard 3, Hanne Nielsen 2, Mette Chemnitz 1.
Topscorere for VHK: Anja Althaus 5, Rikke Skov 5, Marit Frafjord 5, Henriette Mikkelsen 5.
Udvisninger: TTH 3, VHK 1.
Dommere: Jens Nybo, Leif Poulsen.
Tilskuere: 1520