Revanche er som regel noget man har til gode hos en modstander. For Team Tvis Holstebros herrer er det dog hjemmepublikummet der har haft noget til gode efter et par dårlige præstationer mod bundhold i de første kampe i den nye arena. Det fik holdet fredag aften gjort noget ved, da Nordsjælland Håndbold var på besøg. Hjemmeholdet var foran hele kampen, men mod slutningen kun med et par mål, så publikum fik også lidt spænding for billetten. I aftens anden kamp slog TTH’s damer KIF Vejen 28-26 og har dermed sikret sig deltagelse i slutspillet.
Mål for TTH: Søren Hansen 6, Heino Holm Knudsen 6, Petar Nenadic 5, Søren Tau Sørensen 5, Thomas Skoglund 3, Michael Damgaard 2, Morten Nyberg 1, Joacim Ernstsson 1, Patrick Wiesmach 1.
Mål for NH: Magnus Bramming 7, Nikolaj Markussen 6, Alexander Lynggaard 4, Mads Larsen 3, Morten Slundt 3, Lars Agersted 2, Chris Jørgensen 2, Kristian Meier 1.
Udvisninger: TTH 3, NH 3.
Dommere: Frank Bjerregaard, Jan Sabro.
Tilskuere: 1835.