Team Tvis Holstebro tabte målmandsduellen til Bjerringbro-Silkeborgs Niklas Landin, da midtjyderne onsdag aften var på besøg i arenaen. 20 mod 50 i redningsprocent var kraftigt medvirkende til TTH’s første nederlag i fire kampe. Mod slutningen af kampen kom Michael Damgård ind som dirigent for TTH, satte fart i angrebsspillet og scorede vigtige mål. Damgårds friske pust kom dog lidt for sent og Jesper Ahle, Dennis Kirkegaard og resten af BSV-mandskabet kunne tage hjem med to point i tasken. Midtjyderne har nu, ligesom TTH, 13 point for ni kampe på ligaens tredjeplads.
Mål for TTH Patrick Wiesmach 4, Søren Hansen 3, Mads Christiansen 3, Thomas Skoglund 3, Jakob Green 3, Petar Nenadic 3, Michael Damgaard 2, Heino Holm Knudsen 2, Joakim Ernstsson 2, Søren Tau 1.
Topscorer for BSV: Jesper Ahle 7.
Udvisninger: TTH 2, BSV 4.
Dommere: Anders K. Birch, Dennis Stenrand
Tilskuere: 2.725.