Team Tvis Holstebro – Århus Håndbold 35-31 (16-17)

Kampen i tal

Efter en flyvende start og foran 3-0 gik vestjyderne i stå. Famlende spil i særligt forsvaret, men  også i angrebet, betød, at østjyderne pludseligt var foran 7-11 efter 18 minutter. Herefter vågnede spillerne og publikum op til dåd, og der blev reduceret til 16-17 inden pausen. I denne periode satte Magnus Bramming, Johan Meklenborg og Nikolaj Enderleit sig godt igennem i angrebet.

I anden halvleg var hjemmeholdet i teten. Århus fulgte med til 22-22, men herefter førte dragerne resten af kampen. For hjemmeholdet brillerede særligt Jonas Porup i angrebet, hvor han lavede 7 mål alene i anden halvleg. Kampen endte 35-31.

TTH fik aldrig for alvor fat i forsvarsspillet mod de bevægelige østjyder. Men på aften, hvor bagspillerne viste stor målfarlighed, gjorde det ikke så meget. Godt at se Enderleit, Meklenborg og Porup på et højt niveau. Det bliver der brug for i de kommende kampe i EHF Cuppen, ligaen og Final 4 pokalen, så de kan trække læsset i angrebet sammen med Peter Balling og sammen med Allan Damgaard, der blev sparret i dagens kamp. Skaden til Enderleit og fraværet af Kay Smits, der er udlånt til Magdeburg,  havde været dyrt i de tre foregående kampe, der alle havde resulteret i nederlag.

Med sejren forsvarer TTH den vigtige andenplads i den tætte kamp om point til slutspillet.

Kampen i tal.

18.02.20 Herreligaens 21. spillerunde:

Team Tvis Holstebro – Århus Håndbold 35-31 (16-17)

TTH 
Redninger: Simon Gade: 23% (5/22), Sebastian Frandsen: 6/20 (30%).
Mål: Jonas Porup 10, Magnus Bramming 9(2), Johan Meklenborg 6(1), Peter Balling 4, Christoffer Cichosz 3, Nikolaj Enderleit 3.

ÅH
Redninger: Jens Fredsgaard: 25% (9/36), Christoffer Bonde: 20% (2/10)
Mål: Anders Martinusen 6, Torben Petersen 6, Lukas Jørgensen 4, Emil Jessen 4, Nikolaj Læsø 3, Mathias Larson 3, Nikolai Vinther 2, Tobias Møller 2(2), Fredrik Sørensen 1.

Udvisninger: TTH 3, ÅH 4.

Tilskuere: 1.633 i Gråkjær Arena.