Team Tvis Holstebros herrer hentede lørdag deres første point i Kolding nogensinde. TTH har tradition for nogle ordentlige nederlag i Kolding – f.eks. 41-27 i 2005 – men i dag blev mønsteret brudt. Vestjyderne kæmpede sig tilbage i anden halvleg og indhentede en KIF-føring på fem mål. I en dramatisk slutspurt, som bl.a. bød på rødt kort til KIF’s Kasper Irming, satte Heino Holm Knudsen det afgørende mål ind på straffekast. Kampen sluttede 30-30 og dermed kunne vestjyderne pakke et lidt uventet point på bussen. Den slags luner. Topscorer for TTH blev Morten Nyberg, der stod for hele otte mål. Kampen i tal.
Mål for KIF: Lukas Karlsson 10 (3), Kasper Irming 7 (1), Anders Oechsler 5, Boris Schnuchel 2, Frederik Børm 2, Rasmus Jensen 2, Cyril Viudes 1, Simon Edelberg Jensen 1.
Mål for TTH: Morten Nyberg 8, Michael Damgaard 5, Patrick Wiesmach 4, Heino Holm Knudsen 4 (4), Søren Hansen 3, Mads Christiansen 2, Søren Tau 2, Joacim Ernstsson 1, Petar Nenadic 1.
Udvisninger: KIF 3, TTH 2.
Diskvalifikation: Kasper Irming
Tilskuere: 2.365.