Det er omstridt både i Danmark og internationalt, hvem der opfandt håndbold. Der er rimelig enighed om, at pionerlandene var Danmark, Tyskland og Sverige, men i Danmark blev håndboldens 100-års fødselsdag markeret i 1997, mens man i Tyskland fejrede det samme i 2017. Ydermere diskuteres det i Danmark, hvem der kom først med at spille håndbold. Var det gymnastiklæreren Rasmus Nicolaj Petersen (fra 1905 med efternavnet Ernst) ved Nyborg Borger- og Kommuneskole eller gymnastiklæreren Holger Nielsen ved Ordrup Latin- og Realskole?
For at afklare disse stridigheder vil jeg i det følgende prøve at give en kronologisk redegørelse for udviklingen af håndboldsporten. Her er der flere aspekter, der skal tages med i betragtning. For det første er det et åbent spørgsmål, hvad det vil sige at spille håndbold. Ligesom mennesker havde sparket til bolde i hundredvis af år, før fodbolden blev opfundet i England og knæsat med stiftelsen af FA og udgivelsen af de første regler i 1863, så har boldspil med hænderne også været kendt siden i al fald de græske og romerske civilisationer før vor tidsregning. I anden halvdel af 1800-tallet, hvor idræt var en modedille, florerede der mange forskellige kaste- og løbespil for hold rundt omkring i Europa, der mindede om moderne håndbold, basketball og rugby. Hvis vi imidlertid skal stadfæste et tidspunkt for opfindelsen af håndbold, så må vi have fat i fire aspekter: Hvornår blev begrebet ’håndbold’ anvendt til at beskrive et spil med bestemte regler? Hvornår blev de første kampe spillet? Hvornår blev de første regler udgivet? Hvornår blev der stiftet forbund og foreninger?
Lad os først se nærmere på, hvem der først spillede et holdboldspil med betegnelsen håndbold. Her kommer Danmark først. Ramus Nicolaj Petersen, der var uddannet lærer fra Skårup Statsseminarium i 1891 og løjtnant i hæren, hævdede således i 1920, at han i 1897 nedskrev regler for håndbold, og han spillede det formodentligt også med sine mandlige elever på Nyborg Borger- og Kommuneskole (en folkeskole) fra dette år. Disse regler er desværre forsvundet i historiens glemsel, og vi har heller ikke håndfaste beviser på, at der blev spillet håndbold i Nyborg i form af samtidige dokumenter eller fotografier. Til gengæld ved vi med sikkerhed, at umiddelbart efter han fik ansættelse ved Helsingør Højere Almenskole (gymnasium) i 1905 spillede han håndbold – samt fodbold, langbold og cricket – udendørs med sine mandlige elever.
Den anden, der har fået æren for opfindelsen af håndbold i Danmark er oberstløjtnant, gymnastiklærer og OL-medaljevinder i 1896 i sabelfægtning og pistolskydning Holger Nielsen. Han hævdede, at han begyndte at spille et spil med betegnelsen håndbold på boldpladsen med sine mandlige gymnasieelever i Ordrup i 1898. I gymnasiets årsberetninger er der desuden dokumentation for, at han spillede ’håndbold’ og ’håndpolo’ med sine elever fra skoleåret 1902-1903. I 1903 blev håndbold også fremvist ved et idrætsstævne på Dansk Bicycle Clubs bane i Ordrup. Her spillede Holger Nielsens håndboldspillere, der var organiseret Ordrup Latin- og Realskoles Idrætsklub, en opvisningskamp med ni spillere på hvert hold i cykelbanens inderkreds. Det var angiveligt eleverne selv, der gav ham inspiration til håndbold. Spillet fremkom nemlig ifølge Nielsen spontant, da eleverne, fordi de ikke måtte sparke til bolden, inden Nielsen mødte frem til timen på boldpladsen, begyndte at kaste fodbolden i stedet for. Nielsen så potentialet og udgav i 1906 de første dokumenterede regler for håndbold. I disse regler fremgik det, at håndbold var tænkt som et udendørs spil, der nærmest var en form for rugby eller fodbold med hænderne med op til 40 spillere på en stor bane, enten i en skolegård eller på en boldplads. Man måtte løbe ubegrænset med bolden og for drengenes vedkommende omklamre boldføreren, og målfeltet, hvor også markspillerne måtte komme ind, var firkantet. I sine reviderede regler fra 1923 anbefaler han 11 spillere på hvert hold til udendørs markhåndbold og 7 spillere til indendørs salshåndbold.
I 1907 blev den første håndboldkamp med Holger Nielsens 1906-regler mellem forskellige skoler spillet. Den stod mellem Helsingør Højere Almenskole og Ordrup Latin- og Realskole. Den blev spillet på boldpladsen i Ordrup, og hjemmeholdet vandt en knusende sejr på 21-0. Mere bemærkelsesværdigt er det, at håndbold allerede blev spillet af kvindelige skoleelever i Fredericia i 1905, og at to pigeskoler i Fredericia allerede spillede en udendørs håndboldkamp mod hinanden i 1906. Sikkert efter meget mindre fysisk betonede regler end Holger Nielsens. Formodentligt var det udelukkende et kastespil med maksimalt tre skridt, mens Nielsens spil tillod løb med bold og derfor naturligt blev mere voldsomt. Opblomstringen af håndbold i skoleregi flere steder i Danmark omkring 1900 skyldtes blandt andet, at der var tæt kontakt mellem gymnastiklærerne, der ofte var militærfolk, på dette tidspunkt. Det foregik gennem tidsskrifter, hvor regler og ideer blev udvekslet, og ved idrætsstævner, hvor nye idrætsgrene blev fremvist og afprøvet. Også på sommerkurser for gymnastiklærere og -ledere arrangeret af Statens Gymnastikinstitut på højskoler rundt omkring i landet kom håndbold på programmet fra i al fald 1916. Herigennem blev håndbold efterhånden udbredt til både skoler og idrætsforeninger som et udendørs spil.
Det varede imidlertid et stykke tid før håndbold gik fra at være et skolespil til at blive en foreningsidræt. Det skete først for alvor i 1921, da Idrætsforeningen Old Boys inviterede til en turnering i Idrætshuset i København. Håndbold var nu rykket indendørs og deltagerne i stævnet var skoler samt gymnastik- og idrætsforeninger fra København og omegn. Dette indendørsspil var ret anderledes end Nielsens oprindelige udendørsspil. I 1918 havde Frederik Knudsen, der var lærer i boldspil på Statens Gymnastikinstitut, udgivet regler for indendørs håndbold, hvor der kun var syv spillere på hvert bold og en rundbue inspireret af hockey. Spillerne måtte ikke omklamre hinanden og kun tage tre skridt, mens dribling ikke var lovligt. Dette kastespil minder således mere om moderne håndbold end Nielsens løbespil fra 1906.
Mens indendørs syvmandshåndbold vandt indpas i byerne i 1920’erne, så vandt udendørs syvmandshåndbold i 1930’erne stor udbredelse på landet. Det blev sammen med gymnastik og fodbold de foretrukne idrætsgrene i idrætsforeningerne. Indtil 1960’erne, hvor halbyggeriet for alvor kom i gang, blev håndbold fortrinsvis spillet udendørs på landet. Det betød, at det danmarksmesterskab, som Dansk Håndbold Forbund, der blev oprettet i 1935, arrangerede indendørs fra 1936, i begyndelsen var et rent københavneranliggende, da der kun var her, man havde faciliteterne til indendørs håndbold. I øvrigt spillede Danmark sin første udendørs landskamp 20. august 1934 i København, hvor det blev til et nederlag på 5-16 til Tyskland. Det gik ikke stort bedre med den første indendørs landskamp 8. marts 1935. Her tabte Danmark 12-18 til Sverige.
Lad os nu vende os mod Tyskland. For hvordan kan tyskerne hævde, at håndbold er opfundet hos dem i 1917? Det kan de, fordi de første spilleregler skrevet af gymnastikdirektør Max Heiser og den første indendørs håndboldturnering for kvinder kan stadfæstes til dette år. Dette spil, der både kunne spilles indendørs og udendørs, mindede om det spil, hvis regler blev udgivet af Frederik Knudsen i Danmark i 1918. Altså et kastebetonet spil uden løb med bold. I 1920 blev dette spil suppleret med en fysisk betonet mandlig udendørs udgave i form af 11-mandshåndbold med løb og driblinger på en fodboldbane. Manden bar dette spil var militær- og atletikmanden Carl Schelenz. Det var dette spil, der kom på programmet ved OL i Berlin i 1936, mens det første verdensmesterskab – også i Berlin – foregik med syv spillere indendørs, men på en større bane end man var vant til i Danmark. I Tyskland havde man allerede haft den første pokalturnering i indendørs håndbold for mænd i 1920, og de kom dermed først med turneringshåndbold for både kvinder og mænd. Som i Danmark foregik det i begyndelsen i regi af atletikklubber og gymnastikforeninger. Tyskland spillede også verdens første håndboldlandskamp. I 1925 tabte de således 3-6 til naboerne fra Østrig, der var blevet introduceret til 11-mands markhåndbold af Schelenz allerede i 1920.
Men hvad så med Sverige? Vort broderfolk var faktisk også tidligt på færde. Allerede i 1912 udgav folkehøjskolelærer O.H. Walldén en bog om friluftslege, hvori udendørs håndbold indgik. Det var dog et mere legebetonet spil end Holger Nielsens kampspil fra 1906, da man ikke måtte omklamre modspillerne og løbe med bolden. Det mindede således mere om det tyske spil fra 1917 og formodentligt også om Ernsts spil fra Nyborg og Helsingør. Fra 1910 udviklede idrætslærere ved den svenske flåde desuden indendørs håndbold i de store sale på flådestationerne. De første svenske mestre i indendørs syvmandshåndbold kunne krones allerede i 1932, altså fire år før de første danmarksmestre blev kåret.
Internationalt var Tyskland og Sverige de dominerende lande, mens Danmark stod klemt imellem dem i det politiske spil om håndbold. Det betød, at det første internationale håndboldforbund, der blev stiftet som udbrydere fra atletikken i 1928 og havde til opgave et udfærdige fælles regler og turneringer, var stærkt præget af vore nabolande. Reglerne for 11-mands markhåndbold blev således udformet af tyskere, mens svenskerne tog sig af 7-mands indendørshåndbold. Mens man i Danmark spillede på små baner i gymnastiksale og uden driblinger, så tillod man i Sverige én dribling, da der var bedre plads på deres større baner. Desuden spillede man i Danmark 2 x 10 minutter mod 2 x 25 i Sverige. Det blev de svenske regler, der løb af med sejren internationalt. Trods modstand blandt bredeklubberne tilsluttede danskerne sig i 1941 de internationale regler for at have en chance i de internationale turneringer, hvor Tyskland indtil da havde ryddet bordet. Det var først i 1960, at det blev tilladt at foretage et ubegrænset antal driblinger. Først i 1972 blev banens størrelse fastsat til de nuværende 20 x 40 meter, og derfor var der langt op i tiden stor forskel på hallerne og dermed også på holdenes spillestil.
Hvem opfandt så håndbold? Hvis vi overordnet definerer håndbold som et spil, hvor et hold skal score ved at kaste bolden i mål, så gjorde to danske lærere og militærfolk det. De første kampe, der gik under betegnelsen håndbold og havde denne grundform, blev nemlig spillet udendørs på skoler i Danmark i 1897 og 1898. De første regler blev også udgivet af en dansker i 1906, men de første svenske regler fra 1912 og de første tyske regler fra 1917 minder imidlertid mere om moderne håndbold end de danske fra 1906. Vore nabolande var også først til at organisere håndbold som en konkurrence- og foreningsidræt, og de var tillige toneangivende i udformningen af de internationale regler og turneringer i 1930’erne. Tyskerne var uden tvivl fædre til 11-mands markhåndbold, som dominerede internationalt indtil Anden Verdenskrig. Dette spil blev af de nazistiske idrætsledere opfattet som et tysk alternativ til det engelske fodboldspil og indgik i den nazistiske propaganda ved OL i Berlin i 1936, hvor Danmark ikke deltog i håndbold af både politiske, økonomiske og sportslige grunde.
Efter Anden Verdenskrig tabte 11-mands markhåndbold terræn til 7-mands salshåndbold, der siden 1960’erne har været den altdominerende form for håndbold i internationale konkurrencer. Udendørs håndbold var dog udbredt på landet i Danmark indtil 1980’erne og er også fortsat populært i særligt de sydeuropæiske lande, hvor vejret er bedre og hallerne færre. I de senere år er der tillige dukket nye varianter som totalhåndbold og strandhåndbold op, men det er en anden historie.
Kilder:
Holger Nielsen: Haandbold, Cityforlaget 1923.
Niels Kayser Nielsen (red.), Håndbold i 100 år – et overblik, København: DHFs Forlag 1997.