Håndboldbyer
Man hører sommetider, at en by får prædikatet ’håndboldby’. Det gælder mindre byer som Gudme, Tvis, Bjerringbro, Helsinge og Skjern, men også større provinsbyer som Kolding, Fredericia, Holstebro og Helsingør.
Prædikatet kommer som regel af, at byen har leveret gode resultater på banen igennem en årrække, men også af at der er stor interesse for håndbold i byen. Håndboldbyerne er typisk også byer, hvor håndbold er den største tilskuersport. Derfor kan store byer som Aarhus og Aalborg, og slet ikke Odense og København, næppe kaldes håndboldbyer. Her er fodbold den største sport.
Det hævdes også ofte, at håndbold modsat fodbold er en provinssport, der trives bedst i mindre og mellemstore byer, mens fodbold kræver større byer for at skaffe nok sponsorkroner til at finansiere forretningen. Hvis vi sammenligner herrehåndboldligaen og superligaen i fodbold er dette da også tydeligt. Landets seks største byer havde alle hold i superligaen i 2018-19, ingen af klubberne var placeret i byer med under 10.000 indbyggere, og kun Hobro var under 25.000 indbyggere. I herrehåndboldligaen var der til gengæld fire klubber i byer med under 10.000 indbyggere og yderligere to i byer med under 25.000 indbyggere. Samtidig var der ikke herreligahold i de store byer København, Odense og Randers (der dog alle havde hold i dameligaen).
Ydermere er der en klar skævvridning geografisk. Der bor godt 2,6 mio. mennesker i Jylland og 3,2 mio. på øerne. Håndbold domineres imidlertid af Jylland, hvor 11 af 14 herreligaklubber og 10 af 14 dameligaklubber var placeret i sæsonen 2018-19. Tilskuerinteressen på Sjælland er også betydeligt lavere end i Jylland. Alle fire sjællandske ligaklubber ligger i bunden med under 1.000 tilskuere i gennemsnit til hjemmekampene i grundspillet. De to ligaklubber på Fyn og den ene på Falster placerer sig til gengæld pænt med over 1.000 tilskuere i gennemsnit. I sæsonen 2018-19 blev kampene i herreligaen overværet af 1.800 tilskuere i gennemsnit, mens dameligaen kun nåede op på 973 tilskuere. Det var kun de jyske byer Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Silkeborg, Holstebro og Skanderborg, der kunne præsentere ligahåndbold på både herre- og damesiden i sæsonen 2018-19.
Når vi samtidig medregner, at de største budgetter og langt de fleste medaljer i de seneste år også skal findes i jyske klubber, så må det konkluderes, at håndbold er en jydesport. Særligt på herresiden.
Hvis vi ser på de enkelte herreligaklubber i grundspillet i sæsonen 2018-19 kan vi komme nærmere på, hvilke byer, der kan defineres som håndboldbyer. Nedenstående liste viser byer med herreligaklubber. Hvis klubberne har hjemmebane i flere byer (Ribe-Esbjerg, Mors-Thy, Nordsjælland med Helsingør, Hillerød og Helsinge) er den foretrukne hjemmebane valgt. Ud over indbyggertal i byerne viser tabellen det gennemsnitlige tilskuertal på hjemmebane og procentdel af byernes indbyggere, der er tilskuere. Det giver en indikation af den lokale opbakning til klubben og dermed i hvor høj grad byen kan beskrives som en håndboldby. Der er desuden en opgørelse over kapacitetsudnyttelse; det vil sige, hvor stor en procentdel af hjemmebanernes tilskuerpladser, der i gennemsnit er udnyttet. Ingen byerne – bortset fra Sønderborg enkelte gange – har haft problemer med at få plads til alle de tilskuere, der ønskede at se kampene. Det betyder, at antallet af tilskuere på hjemmebane giver et realistisk billede af opbakningen til klubben.
To byer skiller sig ud som førende håndboldbyer. Det er Gudme, der trods kun 915 indbyggere havde hele 1.723 tilskuere i gennemsnit (heraf var én af kampene dog i Odense med 3.912 tilskuere). Det giver en procentdel på hele 188,3%. Det er desuden Skjern, hvor tilskuertallet er 32,4% af indbyggertallet. I midterfeltet klarer de mindre byer Lemvig og Nykøbing Mors sig også godt med henholdsvis 15,1 og 12,4%. Herefter følger de sørre byer Sønderborg med 7,3%, Skanderborg med 6,5% og Holstebro med 6,0%. Resten ligger betydeligt lavere. Dog kan den relativt lave procentdel i Silkeborg, Kolding og Aalborg på trods af høje tilskuertal tilskrives, at byerne er ret store. Til gengæld burde Aarhus og Esbjerg have flere tilskuere, når byernes størrelse tages i betragtning.
Samlet set kan vi således konkludere, at de fremhævede byer med rette kan kaldes håndboldbyer i sæsonen 2018-19. I superligaen var de største fodboldbyer til sammenligning Brøndby (38,8%), Haderslev (22,1%), Hobro (18,9%), Farum (17,2%) og Herning (14,6%).
| By | Indbyggere | Tilskuere hjemme | Procent | Placering | Kapacitets-udnyttelse |
| Aalborg | 115.908 | 3.877 | 3,3 | 11 | 77,4% |
| Skjern | 7.866 | 2.545 | 32,4 | 2 | 78,0% |
| Aarhus | 277.086 | 2.226 | 0,8 | 14 | 44,5% |
| Holstebro (TTH) | 36.442 | 2.296 | 6,0 | 7 | 67,6% |
| Kolding | 60.854 | 2.117 | 3,5 | 10 | 45,8% |
| Sønderborg (SE) | 27.801 | 2.022 | 7,3 | 5 | 91,9% |
| Silkeborg (BSH) | 46.179 | 2.009 | 4,4 | 9 | 83,7% |
| Gudme (GOG) | 915 | 1.723 | 188,3 | 1 | 78,6% |
| Skanderborg | 19.185 | 1.243 | 6,5 | 6 | 62,1% |
| Esbjerg (REHH) | 72.168 | 1.240 | 1,7 | 13 | 42,8% |
| Nykøbing Mors (MTH) | 9.173 | 1.135 | 12,4 | 4 | 62,7% |
| Lemvig (LTH) | 6.978 | 1.051 | 15,1 | 3 | 75,1% |
| Ringsted (TMS) | 22.900 | 972 | 4,2 | 8 | 75,9% |
| Helsingør (NSH) | 47.346 | 846 | 1,8 | 12 | 56,9% |