Ex-P evaluerer sæsonen 2024-2025. Hvad har været bemærkelsesværdigt hos TTH? Hvad har skuffet og overrasket positivt? Hvad skal det samlede karakter være?
Efter tre sæsoner på det jævne med nedrykningsspil var det med tyndslidte nerver man som tilhænger gik ind til sæsonen 2024-2025. Nu skulle Arnór Atlason vise, hvad han kunne med et hold, som han allerede havde arbejdet med i én sæson, og som han selv havde haft stor indflydelse på sammensætningen af. Det skulle hurtigt vise sig, at han havde ramt plet med kontrakterne til de to backs William Aar og Edwin Aspenbäck. De kom sammen med playmaker Thomas Damgaard til at udgøre en dynamisk trio, der sørgede for, at TTH lavede hele 833 mål i grundspillet mod 735 sæsonen før. Nikolaj Markussen, der tidligere havde trukket det tunge læs, blev henvist til en rolle som 7 mod 6 spiller, mens den tilbagevendte Johan Meklenborg supplerede bagkæden i slutningen af sæsonen, hvor Markussen, Sven Ehrig og fra semifinalerne Aspenbäck var ude med skader.
Arnór Atlason og Jacob Hessellunds beslutning om at spille smalt med Damgaard, Aar og Aspenbäck i bagkæden viste sig i løbet af sæsonen at være en klog beslutning. Spillet toppede i slutningen af grundspillet og i slutspillet, og det kunne meget vel være blevet til medaljer, hvis ikke Aspenbäck brækkede hånden lige inden semifinalerne mod Aalborg, der blev tabt i to kampe. Trods skaderne var TTH i den anden bronzekamp mod GOG kun et sølle mål fra at sikre metal til Tvis og Holstebro. Nu blev det i stedet til en flot, men ærgerlig fjerdeplads.
Meget sigende endte Aar, Aspenbäck og Damgaard som nummer fem til syv på listen over ligaens bedste spillere målt i MEP. De blev også topscorere for TTH med henholdsvis 205, 155 og 162 mål. Aspenbäck, der blev kåret som ligaens bedste højre back og som årets spiller i TTH, skal næste år til Rhein-Neckar Löwen, der købte den nyslåede svenske landsholdsspiller fri af kontrakten med TTH. Thomas Damgaard fik desuden landsholdsdebut for Danmark i denne sæson og Arnór Atlason blev kåret til årets træner i ligaen.
Som nævnt toppede holdet angrebsmæssigt i slutningen af sæsonen. Hvis vi ser på hele sæsonen, var det mere ustabilt. Flotte sejre blev afløst af skuffende nederlag, og holdet lå det meste af sæsonen og vippede omkring den slutspilsgivende ottendeplads. Det var derfor en stor forløsning, da TTH med sejre i de sidste fem grundspilskampe sikrede sig en syvendeplads med 29 point for 26 kampe og en målscore på flotte 833-799. Det var det bedste resultat siden 2021, og en genrejsning efter de tre forbandede år.
Imidlertid stillede spillerne sig ikke tilfredse med dette og leverede et imponerende slutspil, hvor det blev til 3 sejre, 2 uafgjorte og kun 1 nederlag. Semifinalen blev sikret i en mindeværdig kamp den 17. maj mod GOG i den nye Arena Svendborg, hvor William Aar udlignede til 29-29 med 10 sekunder igen. Det føltes som en genfødsel af klubben, og var sæsonens højdepunkt.
På spillersiden var det positivt at se klubikonet Magnus Bramming, der af Dagbladets ekspertpanel i denne sæson blev kåret som den bedste TTH-spiller gennem tiden, blomstre igen på højrefløjen og som straffekastskytte efter en svær sæson sidste år, hvor Frederik Bjerre havde taget téten. Også Miha Zvizei på stregen og Kevin Gulliksen på venstrefløj havde gode sæsoner, der sammen med den dynamiske trio i bagkæden sikrede et godt angrebsspil. Målmandsspillet og forsvarsspillet holdt omtrent niveau, men oplevede ikke samme fremgang som angrebsspillet.
Samlet set var grundspillet, slutspillet og medaljekampene til et lille 12-tal. Det var en flot såvel sportslig som mental indsats at genrejse TTH.
Imidlertid skæmmes det samlede billede af sæsonen af nederlaget i pokalturneringens kvartfinale til Grindsted GIF. Efter en flot sejr i ottendedelsfinalen hjemme over Skanderborg AGF, tabte TTH efter to gange forlænget spilletid meget skuffende i Grindsted den 18. december. TTH fik aldrig styr på hjemmeholdets 7 mod 6 spil, og TTH-tilhængerne måtte gå slukørede på juleferie. Den missede plads i Final 4 var sæsonens største skuffelse.
En samlet vurdering af sæsonen ender derfor med et 10-tal, der gives for den fortrinlige præstation med nogle mindre væsentlige mangler (Final 4 og medalje).