Skuffelse er kun et fattigt ord…

…når man skal beskrive Dragernes sæsonstart. Nederlaget til KIF var til at forstå, men i dag var Team Grundfos lige ved at gøre Koldingenserne kunsten efter. Første halvleg var ret jævnbyrdig, men Dragerne gik på pauseskærm kort inde i anden halvleg og kun en rapfodet slutspurt forhindrede at det blev alt for pinligt.

…når man skal beskrive Dragernes sæsonstart. Nederlaget til KIF var til at forstå, men i dag var Team Grundfos lige ved at gøre Koldingenserne kunsten efter. Første halvleg var ret jævnbyrdig, men Dragerne gik på pauseskærm kort inde i anden halvleg og kun en rapfodet slutspurt forhindrede at det blev alt for pinligt.
Undertegnede ankom først til Dragens Hule kort inde i anden halvleg og kunne glæde mig over at Actona havde sponsoreret nye trommestikker, som en flok gæve ungersvende stod og svingede i festlig takt. Fra den modsatte ende af hallen lød ”Blaue Armee Fraktions” – og det er ikke et navn jeg finder på – udisciplinerede røst.

Toke Holst havde fået tredje udvisning og dermed rødt kort allerede 13 minutter ind i kampen. Det burde være umuligt, men det var det åbenbart ikke med det tilstedeværende dommerpar. Trods det stod det 13-14 ved halvleg.
TTH scorede første mål i anden halvleg, men så gik det ellers mod bunden i expresfart. Dragernes spil var på et niveau så selv mit serie 3-hold kunne være med og så stod det 17-25. Vestjyderne var i chok, Bjerringbrofolket i extase.

Men da det så værst ud tog Dragerne fat igen. Lasse Andersen fejrede at retfærdigheden var sket fyldest og hans røde kort i Koldingkampen ikke havde fået konsekvenser ved at gå foran og i takt med at BFHs føring reduceredes steg humøret hos vestjyderne. To minutter i 60 stod det 26-28, som desværre blev kampens endelige resultat. Det må dog siges at være heldigt sluppet, selvom skuffelsen stadig hænger i luften.

Dagens Drage: Lasse som smed kuglen ni gange i æ kasse.

”Mor er ikke skuffet – mor er edderspændt rasende!” Hvis det fortsætter på denne måde begynder bookmakerne snart at tage bud på hvornår den ellers sympatiske dragetæmmer Tobben Evjen skal til at søge nyt arbejde. Kampen i Skjernhallen den 29/9 skal få et særdeles heldigt udfald, hvis pletten efter de to nederlag skal vaskes væk.

Udgivet Kategorier Ikke-kategoriseret