Team Tvis Holstebros herrer står i den første DM-finale nogensinde efter en sikker hjemmebanesejr på 30-25 over GOG. Vestjyderne satte sig på kampen fra starten, gjorde arbejdet færdigt og lod aldrig fynboerne tro på en sejr.
Tag: Semifinale
Godt begyndt
Med en sejr på 27-28 i Gudme spillede Team Tvis Holstebros herrer sig onsdag tæt på DM-finalen. Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt, men vestjyderne så velbevæbnede ud – og godt begyndt er halvt fuldendt!
GOG – Team Tvis Holstebro 27-28 (11-12)
Team Tvis Holstebros herrer tog første stik i kampen om en plads blandt de to bedste hold i Danmark, da det onsdag blev til en sejr på et mål i Gudme i første DM-semifinale. Patrick Wiesmach blev topscorer for TTH med seks mål og blev undervejs medlem af den eksklusive klub for spillere, der har scoret over 200 mål på en sæson i ligaen. For hjemmeholdet nettede Minik Dahl Høgh ti gange. Begge spillere kan i øvrigt spille deres sidste kamp for deres respektive hold på lørdag.
Lige over middel, men nok
Endelig blev semifinalen sikret! Et Team Tvis Holstebro mandskab som aldrig skruede helt op max, men skulle kun bruge 45 min. på 80 % til at vinde 25-21. Begge hold spillede utroligt kontrolleret og prøvede at bruge bredden, men dette var hjemmeholdet klart bedst til. Læs videre “Lige over middel, men nok”
Filetteret i fiskerbyen
Team Tvis Holstebros damer er ude af kampen om DM-guldet efter en katastrofal returkamp i semifinalen mod Team Esbjerg. Forspringet fra første kamp var forduftet ved pausen og i anden halvleg fik TTH en behandling, som gav minder om den skæbne der tilfalder fisk fanget af den sydvestjyske fiskeindustri.