Damernes chance for at spille DM-semifinale blev onsdag aften reduceret til en nærmest teoretisk mulighed. På hjemmebane i Gråkjær Arena tabte TTH med 27-33 til Team Esbjerg og det nederlag bliver ikke nemt at rette op på i returkampen om en uge. Mette Gravholt blev topscorer for TTH med otte mål. Karoline de Souza var også i hopla og scorede seks gange.
Kategori: Kampreferat
Referater af, og rapportager fra, TTH’s kampe.
Grøn gummiarm
Team Tvis Holstebro sikrede sig sæsonens første sejr over Skjern Håndbold, da de i slutspillets tredje runde vandt med 28-23 i en fyldt Gråkjær Arena. Glemt er nu de to sidste-sekundsnederlag i grundspillet.
Læs videre “Grøn gummiarm”
Seks slår syv
På baggrund af en fremragende første halvleg i Gråkjær Arena sikrede Dragerne sig den første sejr i slutspillet. Via 5-2 og 12-6 kunne hjemmeholdet gå til pausen foran 18-10. Det var en imponerende første halvleg, hvor forsvaret og målmand Rasmus Lind lukkede flot ned for Århus’ nye varemærke med to playmakere og alt syv markspillere i angrebet. Angrebsmæssigt styrede Damgaard-brødrene dirigentstokken og alle spillede fint med.
I anden halvleg kom Team Tvis Holstebro fornuftigt ud efter pausen, men langsomt begynde Århus Håndbold at reducere hjemmeholdets føring. Stillingen med ca. 10 minutter igen var 26-22, og kampen var igen åben. Århus’ comeback skyldtes først og fremmest, at holdet nu fik succes med deres syv-mod-seks spil. Tvis Holstebros forsvar blev trykket fladt, da Århus’ stregspillere viste deres farlighed, og det gav plads til Henrik Hansen bagfra. Heldigvis lykkedes det at straffe den manglende målmand med lette mål i to omgange, hvilket gav luft, så Tvis Holstebro via 31-28 kunne hive en sejr hjem på 33-30.
Kampen om de to semifinalepladser tegner nu til at blive et opgør mellem TTH, Skjern og GOG. Med en sejr over Skjern på onsdag i Gråkjær Arena vil de grønblusede for alvor være under pres. Det kunne være fornøjeligt.
Øvdag vestpå
Team Tvis Holstebros damer tabte onsdag den lille finale om fjerdepladsen i grundspillet til Team Esbjerg. 35-33 lød slutcifrene efter 19-15 ved pausen. TTH havde kontakt ved 27-27, men så scorede hjemmeholdet fire mål i træk og afgjorde kampen – og sandsynligvis også kampen om fjerdepladsen. Topscorer for TTH blev Kristina “Mulle” Kristiansen med ti mål.
Klasseforskel mod Ringkøbing
Mens det søndag krævede slid og slæb at vinde over Skive, havde Team Tvis Holstebros damer det anderledes nemt i tirsdagens sene kamp mod Ringkøbing, der endte med en storsejr til hjemmeholdet.
Læs videre “Klasseforskel mod Ringkøbing”