HC Lada – Team Tvis Holstebro 25-30 (11-13)

 

Med en sejr på sammenlagt 61-52 over Lada vandt Team Tvis Holstebros damer Cup Winner’s Cup og den tredje europæiske finale på fire sæsoner. I 2013 var det Miraklet i Metz, der sikrede TTH den første europæiske guldmedalje og sidste år blev EHF Cup trofæet hentet i Rostov på baggrund af en sejr på 13 mål i hjemmekampen.

Vestjyderne havde kun en føring på fire mål med til dagens kamp og den var indhentet efter det første kvarter i Rusland. Men i stedet for at give op, steppede TTH’erne op og sikrede en sejr på fem mål på storspil fra Silje Solberg i målet og Nathalie Hagman på backen.

Med medaljen får de mange spillere, der udskifter dragehammen med andre kulører til sommer, et gyldent minde med fra denne sæson. Og vi fans får del i glæden og stoltheden. Til lykke til holdet – og tak!

Læs videre “HC Lada – Team Tvis Holstebro 25-30 (11-13)”

Team Tvis Holstebro – Randers HK 33-26 (18-11)

TTH kom skidt fra start, og forspringet på 3 mål var hentet efter under fem minutter. Pether lavede dog en mild Klavs Bruun og fik sat skub i pigerne, der tog sig sammen og efter første halvleg stod med alt andet end lilletåen i semifinalen. En fremragende start på anden halvleg gjorde, at flere af de hårdt prøvede spillere kunne få pause. Koncentrationen og niveau faldt støt som anden halvleg skred frem, men sejren og semifinalen var aldrig i fare. TTH skal derfor op imod Team Esbjerg over to kampe, lørdag d. 16. og 23. april. Læs videre “Team Tvis Holstebro – Randers HK 33-26 (18-11)”