Kræs for målscoren

Team Tvis Holstebros damer fik søndag forbedret målscoren med hele 17 mål da Nykøbing Falster stillede op til det, der viste sig at blive en sand nedsabling i Gråkjær Arena. Ved pausen var vestjyderne foran 22-8 og det betød masser af spilletid til nogle af klubbens unge håb i anden halvleg. TTH vandt de sidste 30 minutter med beskedne tre mål og hele kampen 37-20.

Kristina Kristiansen blev topscorer for TTH med 10 mål, mens ex-TTH’eren Karolina de Souza med seks pletskud lavede flest mål for NFH. Niels Agesen skal som bekendt stå i spidsen for den ambitiøse øklub til næste sæson. I dag var han nok godt tilfreds med at være på den vestjyske side.

Udebane intet problem

Damerne spillede sig lørdag og søndag videre til kvartfinalen i EHF Cup med to sejre over Lada. Team Tvis Holstebro havde solgt hjemmebanen, men det hjalp ikke de russiske modstandere. Foran 2700 tilskuere vandt vestjyderne lørdag “hjemmekampen” med 32-29, mens “udekampen” søndag blev vundet med 32-30. Samlet TTH-topscorer i de to kampe blev Jamina Roberts med 15 mål.

Team Tvis Holstebro – København Håndbold 35-24 (18-8)

Dagen hvor Team Tvis Holstebro offentliggjorde at Niels Agesen er blevet opsagt som cheftræner, blev også dagen hvor damerne fik gang i pointhøsteren igen. Vestjyderne slog København med hele 35-24 i Gråkjær Arena. Lad os håbe det gode spil fortsætter, så Agesen kan slutte godt af i TTH før han til sommer overgiver tømmerne til nuværende assistenttræner Pether Krautmeyer.
Læs videre “Team Tvis Holstebro – København Håndbold 35-24 (18-8)”