Udfordringer i pokalturneringen

Team Tvis Holstebros herrer fik den, på papiret, sværeste modstander i kvartfinalen i pokalturneringen. Bruuns tropper skal en tur til Fyn for at møde nygenoprykkede GOG, der i ligadebutten vandt med hele 12 mål over Nordsjælland. Hos damerne var der kun ligahold i puljen og her blev Niels Agesen og co. sat sammen med Vejen EH, der i seneste slutspil vandt to gange over Team Tvis Holstebro. Selvom TTH-holdene på papiret er favoritter til en plads i semifinalerne, kunne vejen have været nemmere. Se hele lodtrækningen hos DHF.

Hadsten SK – Team Tvis Holstebro 20-34 (11-17)

Der var den forventede klasseforskel da Team Tvis Holstebros damer søndag gæstede Hadsten SK fra 1. division i pokalturneringens 1/8-finale. Trods øretæven mente hjemmeholdets træner Daniel Grønhøj ikke der var noget at skamme sig over: “Vi holder dem nede på 34 mål, hvilket jo er på niveau med det de plejer at score, og vi scorer selv 20 mål, så til trods for at vi taber, så er jeg ganske godt tilfreds,” udtaler han til klubbens hjemmeside. Der trækkes lod til næste runde af pokalen i dag, mandag, kl. 11.
Læs videre “Hadsten SK – Team Tvis Holstebro 20-34 (11-17)”