To debutmål af Damgaard i dansk opvisningssejr

Team Tvis Holstebros Michael Damgaard fik debut på det “rigtige” landshold, da i aftenens EM-kvalifikationskamp mod Litauen spillede de sidste par minutter. Damgaard kvitterede for tilliden med to flotte mål på et tidspunkt hvor kampen dog forlængst var afgjort til dansk fordel. Danmark vandt sikkert med 31-21 i det, der også var en debut for Gudmundur Gudmundsson på trænerposten.

Damerne er i pokalfinalen med ottende sejr i træk

Team Tvis Holstebros damer spillede sig onsdag i pokalfinalen ved at slå de forsvarende mestre, Viborg HK, i semifinalen – og så endda i Viborg Stadionhal. Det var den ottende sejr i træk til vestjyderne, der har så meget “tur i den” at udtrykket næsten ikke er dækkende længere.

Efter 15-15 ved pausen blev kampen blev afgjort i det sidste kvarter, hvor TTH rykkede fra 23-23 til 28-32. Med hele tretten mål var den svenske højreback Nathalie Hagman stærkt medvirkende til triumfen over de grønne med de tidligere TTH’ere Mette Gravholt og Louise Burgaard på holdkortet. I pokalfinalen, der spilles d. 27. december, skal dragedamerne slå enten Randers eller FCM for at få fingrene i pokalen.

Det virker slet ikke umuligt.