Kræfterne slap op

I den anden DM-semifinale var alt på spil. Vinderen ville gå i finalen efter uafgjort i det første opgør i Holstebro. Desværre begyndte kampen som i Holstebro og efter at have indledt målscoringen var vestjyderne pludseligt bagud 9-5  efter 20 minutter.  Særligt stregspiller Jesper Munk, der skulle afløse den skadede Mathias Porsholdt og den halvskadede Christoffer Cichosz, havde det svært mod den velspillende Johan Sjöstrand i BSH-målet. Munk brændte tre frie chancer. Aaron Mensing var også på bænken med først en blodtud og derefter en udvisning for at gå for tidligt på banen. Det så sort ud.

Læs videre “Kræfterne slap op”

Fremragende holdindsats

Det var med bange anelser, at mange vestjyder satte sig i sofaen for at se TTH spille deres anden slutspilskamp. Det var mod Skanderborg, der overraskende havde besejret Aalborg i den første kamp. Samtidig manglede det i forvejen skadesplagede TTH-mandskab stregspiller og forsvarsdirigent Christoffer Cichosz, der var ude med en mindre knæskade, som han pådrog sig i sejren over Skjern. Heldigvis blev usikkerheden hurtigt gjort til skamme.

Læs videre “Fremragende holdindsats”

GOG – TTH 30-35 (11-14)

06.02.2021 Herreligaens 19. spillerunde:
GOG – TTH 30-35 (11-14)

GOG
Redninger: Viktor Halmgrimsson 6/33 (19%), Søren Hagen 0/7 (0%).
Mål: Emil Jakobsen 10 (4), Simon Pytlick 5, Morten Olsen 5, Stig-Tore Moen 2, Oscar Bergendahl 2, Mathias Gidsel 2, Anders Zahariassen 2, Kasper Kildelund 2.

TTH
Redninger: Sebastian Frandsen: 32% (14/44).
Mål: Kay Smits 7 (2), Christian Jensen 6, Magnus Bramming 6 (2), Aaron Mensing 5, Allan Damgaard 4, Christoffer Cichosz 3, Jesper Munk 2, Jonas Porup 2.

Udvisninger: GOG 5, TTH 6.

Tilskuere: 0 i Phønix Tag Arena i Gudme (coronarestriktioner).

Succes #2

4. april 1993: Foran 1.800 begejstrede tilskuere på Idrætscenter Vest vinder Tvis KFUM 24-17 over Dronningborg og sikrer sig hermed oprykning til landets bedste række for første gang i klubbens historie. Det begyndte i serie 4 i 1980, og efter seks oprykninger på 13 år er holdet nu blandt landets 12 bedste herrehold. I den efterfølgende elevatortid rykker Tvis KFUM to gange ned (i 1994 og 1998), men rykker i 1999 definitivt op i ligaen, som den nu hedder. Her har klubben befundet sig siden. Fra 2000 under navnet Team Tvis Holstebro og fra 2016 TTH Holstebro.

Læs videre “Succes #2”

Deltag i Flammens Julequiz

Ligner din skrabejulekalender igen i år en nitte, så har Flammen en god nyhed til dig! Deltag i Flammens julequiz og vind, med lidt held, et eksklusivt Tvis KFUM “Pride og the West” halstørklæde fra de glade 90’ere, hvor Corona stadig var en øl og kvindelandsholdet alt andet end en nitte.

Præmien (billede fra bondehold.dk)

Vi har talt målene sammen i 20 års ligakampe og kan du gætte hvilke spillere, der er henholdsvis nr. 1,2 og 3 på TTH’s topscorerliste, ja, så er det måske dig der vinder et styk meget retro halsbeklædning.

Gætter flere rigtigt, trækker vi lod om præmien. Og gætter ingen helt rigtigt, trækker vi lod blandt dem, der var tættest på. Vinderen finder vi mellem jul og nytår.

Held og lykke – og glædelig jul!

Quizzen er lukket for nye besvarelser og her er svaret: Ligatopscorere for TTH 2000-2020