Damernes chance for at spille DM-semifinale blev onsdag aften reduceret til en nærmest teoretisk mulighed. På hjemmebane i Gråkjær Arena tabte TTH med 27-33 til Team Esbjerg og det nederlag bliver ikke nemt at rette op på i returkampen om en uge. Mette Gravholt blev topscorer for TTH med otte mål. Karoline de Souza var også i hopla og scorede seks gange.
Tag: Damerne
Artikler om dameholdet.
Sikre sejre i pokalen
Både Team Tvis Holstebros damer og herrer tog i løbet af ugen første skridt mod en pokaltitel med stensikre sejre i pokalturneringens femte runde. Tirdag var herrerne på besøg hos Aalborg HK og vandt 17-31, mens damerne onsdag vandt 16-39 over Hornbæk SF fra Randers. Allerede ved pausen var vestjyderne foran med 14 mål, 7-21, og talenterne fik masser af spilletid. Hele 14 TTH-spillere kom på tavlen.
Øvdag vestpå
Team Tvis Holstebros damer tabte onsdag den lille finale om fjerdepladsen i grundspillet til Team Esbjerg. 35-33 lød slutcifrene efter 19-15 ved pausen. TTH havde kontakt ved 27-27, men så scorede hjemmeholdet fire mål i træk og afgjorde kampen – og sandsynligvis også kampen om fjerdepladsen. Topscorer for TTH blev Kristina “Mulle” Kristiansen med ti mål.
Klasseforskel mod Ringkøbing
Mens det søndag krævede slid og slæb at vinde over Skive, havde Team Tvis Holstebros damer det anderledes nemt i tirsdagens sene kamp mod Ringkøbing, der endte med en storsejr til hjemmeholdet.
Læs videre “Klasseforskel mod Ringkøbing”
37 mål og to point
Team Tvis Holstebros damer sikrede sig søndag to point i et målrig affære på hjemmebane mod Skive. 72 mål blev der scoret på de 60 minutter – kampen sluttede 37-35 efter 15-17 ved pausen. Ann Grete Nørgaard blev topscorer med 12 mål, heraf seks på straffekast, mens Mette Gravholt scorede syv gange på otte forsøg. Med sejren har TTH tre point op til Esbjerg på fjerdepladsen.