Team Tvis Holstebro – WHC Metalurg 41-20 (22-9)

“Så du røgen?” ville ikke være et voldsomt spydigt spørgsmål til de makedonske spillere fra Metalurg der lørdag eftermiddag blev kontraløbet ned af Team Tvis Holstebros damer i Cup Winners’ Cup. En sejr på 21 mål giver god plads til TTH’s reserver når der i morgen spilles returkamp, igen i Gråkjær Arena.

Læs videre “Team Tvis Holstebro – WHC Metalurg 41-20 (22-9)”

Lokalderby i Cup Winners Cup

Team Tvis Holstebros damer skal på en beskeden tur til Viborg i næste runde af Cup Winners Cup. EHF har i dag trukket lod til 1/8-finalerne og det blev altså til et lokalderby for to af de danske hold, mens det tredje, HC Odense skal møde de regerende mestre fra Hypo Niederösterreich. Første kamp spilles i Viborg d. 1. eller 2. februar, mens returkampen spilles weekenden efter. TTH ligger pt. et point efter VHK, der fører ligaen.

Sløv returkamp uden konsekvenser

Team Tvis Holstebros damer spillede søndag en sløv returkamp i Cup Winners Cup, men er alligevel videre til næste runde. Gæsterne fra Minsk vandt med 26-29, men lørdagens sejr bringer TTH videre med cifrene 57-51. “Det var bestemt ikke tilfredsstillende, hvad vi leverede i dag. Og vi kan ikke være en sådan indsats bekendt, hverken over for tilskuere, os selv eller den trøje, vi har på,” udtalte en ikke udpræget tilfreds cheftræner, Niels Agesen, efter kampen. Kristina “Mulle” Kristiansen var igen mest scorende for TTH med fem mål.

God debut hos pokalvinderne

Team Tvis Holstebro-damernes debut i Cup Winners Cup blev en overbevisende sejr over BNTU-BelAZ Minsk fra Hviderusland. TTH blev dog taget lidt på sengen af hviderussernes løbevillighed og var bagud i de første 28 minutter af kampen. Da gjorde dagens topscorer, Kristina “Mulle” Kristiansen, det til 11-12 med et af sine syv mål i kampen. Derefter stod der TTH på resten og kampen sluttede 23-31. TTH var udehold i lørdagens kamp, som blev spillet i Herning. Allerede i eftermiddag kl. 13 er der returkamp i Gråkjær Arena. Der er fri entre.