Team Tvis Holstebros damer er færdige i pokalturneringen hvis det står til DHF’s disciplinærudvalg. Louise Bager Due og Sara Hald var ifølge udvalget ikke spilleberettigede i ottendedelsfinalen mod Hadsten SK, som vestjyderne ellers vandt knusende sikkert. Derfor har disciplinærudvalget valgt at taberdømme TTH i kampen. Oveni skal klubben betale to bøder á 5.000 kr. Ikke overraskende har TTH straks anket sagen. At der er noget at rafle om, viser alene den lange sagsbehandlingstid. Det er ikke så tit en appel bærer frugt, men lad os håbe det sker denne gang for disciplinærudvalgets dom er både sportsligt og juridiske tvivlsom!
Forfatter: TH
Alstad slog til i topbrag
Ida Alstad fik sit store gennembrud som Team Tvis Holstebro-spiller, da hun i lørdagens topkamp mod FC Midtjylland scorede hele ni gange, heraf to gange på straffekast. Kampen endte uafgjort 23-23, et resultat gæsterne fra Midtjylland kunne være bedst tilfreds med. TTH var i teten det meste af kampen, men i sidste minut fik FCM sat den udlignende scoring ind. På papiret er et point mod FCM, der for en måned siden besejrede TTH med seks mål i Super Cup, dog ikke et dårligt resultat, og træner Niels Agesen var da også godt tilfreds efter kampen.
Bjerringbro-Silkeborg – Team Tvis Holstebro 25-26 (14-15)
Team Tvis Holstebro vandt den svære udekamp mod Urnis nye og sorte hær fra det midtjyske. Topscorer for TTH blev Michael Damgaard med syv mål, mens hans bror, Allan Damgaard, scorede to gange færre. Ex-TTH’eren Mads Christiansen lavede tre mål for sin nye klub. Referat følger.
Læs videre “Bjerringbro-Silkeborg – Team Tvis Holstebro 25-26 (14-15)”
Sejr i anden halvleg
Champions League bliver uden Team Tvis Holstebro i år, men vestjyderne er klar til at sætte deres præg på ligaen. TTH besejrede søndag Ringkøbing og har efter sæsons første tre kampe i ligaen fortsat maxpoint. Det kan kun Randers HK matche. I dagens kamp var hjemmeholdet Ringkøbing foran med 15-12 ved pausen, men i anden halvleg rullede Louise Bager Due gardinet helt ned. TTH stillede op uden bl.a. Ida Alstad og Rut Jonsdottir, men formåede alligevel at vinde halvlegen med otte mål og hele kampen med 23-28. Topscorer for TTH blev Mette Gravholt med syv mål.
Team Tvis Holstebro – KIF Kolding København 25-28 (15-11)
Michael Damgaard, der ellers døjer med en rygskade, blev topscorer for hjemmeholdet med fem mål i det udvisningsrige opgør mod Kolding-København.
Læs videre “Team Tvis Holstebro – KIF Kolding København 25-28 (15-11)”