Århus Håndbold – Team Tvis Holstebro 27-30 (12-16)

Århus lod sig ikke køre over, men Team Tvis Holstebro hentede alligevel en rimelig sikkert sejr i “Smilets By”. Nu er vestjyderne blot en sejr fra semifinalen. Den kan komme Skærtorsdag hjemme mod GOG eller 2. påskedag i Skjern. To sejre ville naturligvis heller ikke gøre noget!
Læs videre “Århus Håndbold – Team Tvis Holstebro 27-30 (12-16)”

Sæsonen er forbi

Damernes sæson sluttede onsdag aften i Esbjerg. Team Tvis Holstebro vandt med to mål, 32-34, men kampen om en plads i semifinalen blev tabt allerede i sidste uge med nederlaget på seks mål i Gråkjær Arena. Niels Agesen har nu særdeles god tid til at forberede sig på næste sæson, men det bliver kun med fire af de spillere, der møder ind igen efter sommerferien. Samtidig bliver det en langsom udtoning for Sandra Toft, Mette Gravholt og de mange andre spillere, der forlader klubben. De kunne have fortjent en bedre afslutning på deres tid i det vestjyske.

Det lugter af fisk i semifinalen

Damernes chance for at spille DM-semifinale blev onsdag aften reduceret til en nærmest teoretisk mulighed. På hjemmebane i Gråkjær Arena tabte TTH med 27-33 til Team Esbjerg og det nederlag bliver ikke nemt at rette op på i returkampen om en uge. Mette Gravholt blev topscorer for TTH med otte mål. Karoline de Souza var også i hopla og scorede seks gange.