Team Tvis Holstebro – FC Midtjylland 20-24 (10-12)

De tekniske fejl blev dyre for Team Tvis Holstebros damer da FC Midtjylland mandag besøgte Gråkjær Arena. I en målfattig kamp, hvor målvogterne i begge ender havde redningsprocenter i nærheden af 50, tog midtjyderne de to point med hjem til Ikast. TTH er dog stadig på slutspilskurs med 13 point og en femteplads, men vestjyderne risikerer at ryge en plads ned før runden er forbi.

Læs videre “Team Tvis Holstebro – FC Midtjylland 20-24 (10-12)”

HC Midtjylland – Team Tvis Holstebro 26-28 (15-14)

Det holdt hårdt, men Team Tvis Holstebros herrer vandt “generalprøven” på pokalsemifinalen 6. februar over HC Midtjylland. Først efter 35 minutter førte vestjyderne for første gang ved stillingen 16-17. Spændingen varede dog ved indtil Magnus Bramming satte punktum til slutstillingen 26-28 et halvt minut før tid. Med syvende ligasejr i træk er TTH tilbage på førstepladsen.

Læs videre “HC Midtjylland – Team Tvis Holstebro 26-28 (15-14)”

RK Gorenje Velenje – Team Tvis Holstebro 25-29 (14-16)

Med 11 mål af Peter Balling og otte af Jonas Larholm vandt Team Tvis Holstebros herrer søndag en flot firemålssejr på udebane over slovenske Gorenje i 3. runde af EHF Cup. Chancen for avancement til gruppespillet ser god ud, men det er farligt at glæde sig for tidligt når køleskabsklubben er modstanderen. I sidste sæson vandt slovenerne med et enkelt mål i Gråkjær Arena og satte dermed en stopper for TTH’s EHF Cup-eventyr i kvartfinalen.

Læs videre “RK Gorenje Velenje – Team Tvis Holstebro 25-29 (14-16)”